Conor McGregor tilbudt UFC-titelkamp mod stor stjerne

12/08/2022 09:53

|

Nicolai Busekist

UFC
Foto: Axelle/Bauer-Griffin/FilmMagic

Mest læste i dag

Conor McGregor er stadig i gang med at genoptræne forud for sit comeback til UFC. Nu er han blevet tilbudt en titelkamp.

Den irske stjerne meldte i marts ud, at han havde planer om at udfordre Kamaru Usman i weltervægtklassen, hvilket kom som en stor overraskelse for mange.

McGregor har nemlig kun kæmpet én gang i denne vægtklasse. Alligevel er Usman villig til at lade ham springe rækken af øvrige konkurrenter over.

Usman har da heller ikke lagt skjul på, at der er en helt særlig årsag til, at han er åben for dette. Det er nemlig en kamp, der står til at indbringe en stor sum penge.

"Han kan udfordre mig, men det betyder ikke, at han kommer til at kæmpe mod mig," sagde Kamaru Usman under en optræden i podcasten I AM Athlete.

"Det er ikke nødvendigt, at de beskytter ham, for han er så stor, at han selv kan vælge, at han selv kan kalde sine skud. Han er så stor."

"Conor kan sige: 'Jeg kæmper mod dig i morgen', og han vil stadig sælge til en million seere. Jeg ville absolut tage imod den check."

"Når jeg ser kampe, ser jeg deres hjerter, og for mig er han færdig, for jeg ved ikke, om målet var at få pengene."