Greg Norman langer ud efter Rory McIlroy

05/04/2023 09:57

|

Nicolai Busekist

Foto: Minas Panagiotakis/Getty Images

Mest læste i dag

Greg Norman har smidt benzin på bålet i striden mellem PGA Tour og LIV Golf, og har sendt en stikpille i retning af Rory McIlroy.

Greg Norman har igen smidt benzin på bålet i forhold til den strid, der er mellem PGA Tour og LIV Golf forud for The Masters. Hertil sendte han også en stikpille i retning af Rory McIlroy.

Forud for starten på The Masters, der åbnes på torsdag, har der været en del snak om et fjendtligt forhold mellem LIV- og PGA-spillerne.

Spillere som Cameron Smith, Dustin Johnson og Brooks Koepka siges at være desperate efter at vinde over PGA-spillerne, men LIV-kritiker Rory McIlroy vil gøre, hvad han kan, for at knuse deres drømme.

For nylig har Norman igen langet ud efter McIlroy, hvilket sker i kølvandet på de ændringer, som PGA Tour har indført, for at holde flere spillere på touren, så de ikke skifter til LIV Golf.

"Hvordan kan vores spillere ikke være ekstra motiverede, selvom det er Masters, og uanset hvad Gary Player siger, er det nok den største begivenhed i spillet," sagde han til The Telegrah.

"Der har for nylig været fornærmelser om, at LIV ikke er 'rigtig golf', og jeg bliver virkelig ked af det hykleri. Rory McIlroy antydede, at vi åbnede en form for cirkus, og at LIV er en 'opvisning'. Og alligevel, efter hans og Tiger Woods' råd, indfører PGA Touren det samme ved at lave deres turneringer med begrænset felt, med flere penge osv."

"Det er noget sludder. Jeg forsikrer dig fra vores spilleres perspektiv om, at de tager det meget, meget seriøst. Og jeg kan også sige det eftertrykkeligt - og jeg vil ikke nævne nogen navne her - men nogle af vores spillere fortæller mig, at de bliver mere nervøse af at spille på hold, end at spille på Touren som enkeltperson."