Holger Rune ærgrer sig over ikke at have spillet mod 'den mest elegante spiller'

08/04/2023 07:00

|

Nicolai Busekist

Foto: Pim Waslander/Soccrates/Getty Images

Mest læste i dag

Den 19-årige Holger Rune ærgrer sig over, at han aldrig fik muligheden for at spille en professionel kamp mod Roger Federer.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Roger Federer er en af de tennisspillere, som danske Holger Rune ser op til - og for nylig kaldte han ham endda for 'den mest elegante spiller', der nogensinde har spillet.

Han forklarede også, at han ærgrer sig over, at han aldrig fik muligheden for at spille en professionel kamp mod Federer.

Tilbage i 2019, hvor Rune var en af de mest lovende talenter i verden, fik han dog chancen for at træne med ham.

I starten af 2022 begyndte Federer igen at opleve store problemer med sit knæ, og derfor deltog han kun i et par turneringer i løbet af dette år, inden han til sidst trak sig tilbage.

"Roger Federer. Jeg trænede med ham ved Nitto-finalen i 2019, men spillede aldrig en kamp mod ham," lød det fra Holger Rune til Gio Journal.

"Han er den mest elegante spiller, jeg nogensinde har set på en tennisbane, så jeg tror, jeg ville blive meget inspireret af at spille mod ham," fortsatte han.

I det samme interview forklarede han også, at der ikke er én spiller, han ser som sit store idol, da der er elementer fra flere af dem, som han tager til sig.

Her roste han blandt andet Federer for sine bevægelser på banen, hvilket han bliver inspireret af. Derudover sagde han også, at han var fan af Djokovic' returslag samt Nadals fightervilje.