Lad dig inspirere til 5 fede sportsrejser lige nu

17/05/2022 09:49

|

MGDK

Mest læste i dag

Annoncørbetalt indhold

Sportsrejser er en fantastisk måde at rejse på. Her får man kombineret sine interesser indenfor sport med afslapningen fra en traditionel ferie, og oftest kan man sammensætte sin rejse, så den passer perfekt til ens ønsker. Det gælder uanset, om man ønsker selv at deltage i sporten eller bare se sportsbegivenheder. I den resterende tid af en rejse, kan man bruge tiden på at udforske de byer, som sportsbegivenhederne finder sted i, eller dase ved en dejlig varm pool.

Det kan selvfølgelig være en udfordring at finde på, hvor man egentlig skal tage hen, og hvilke begivenheder man skal se på sin ferie. Derfor er der her samlet 5 forskellige forslag til fede sportsrejser, som man kan tage af sted på sammen med venner eller familie.

Mærk suset når formel 1 bilerne drøner forbi

Hvis man ønsker en rejse, hvor man kan kombinere både kultur, gastronomiske oplevelser, godt vejr og fantastisk racerløb, så er det oplagt med en rejse til Milano. Det er Ferraris hjemmebane og her ligger Autodromo Nazionale Monza, som blev bygget i 1922, og som byder på imponerende omgivelser for et af verdens bedste formel 1 racerløb.

Når man har oplevet de imponerende formel 1 biler suse forbi tribunerne, så kan man efterfølgende bruge sin tid på at udforske Milanos smukke gader, spise god mad og måske endda tage en tur forbi Como søen, som ligger lige et stenkast fra Milano.

Find indre ro og dyrk yoga på ferien

En anden populær sportsrejse, som man kan tage på, er en rejse, hvor yoga er i fokus. Der er nemlig et væld af forskellige destinationer rundt om i verden, hvor der tilbydes fantastiske og udfordrende yoga undervisning, og det er virkelig den bedste måde at fordybe sig i yoga. Her kan man blive undervist af kompetente mestre i de smukkeste omgivelser samtidig med, at man kan forkæle sig selv med god mad og lækre pools at bade i.

Få vind i håret på en cykelferie

Ønsker man at kombinere sin rejse med sin passion for at cykle, så findes der heldigvis et væld af destinationer, hvor dette er muligt. De fleste byer tilbyder selvfølgelig udlejning af cykler, men ønsker man en rendyrket cykelferie, er det en god ide at gøre brug af en professionel rejsearrangør, som kan hjælpe med at planlægge ruter, overnatning og som desuden kan hjælpe med information og ideer til kulturelle indslag på ruten.

Se NFL i midten af London

Sportsrejser behøver ikke at foregå tusindvis af kilometer væk. Faktisk kan man finde et væld af sportsrejser indenfor få timers transport af Danmark, og et af de steder, som er mest populært at tage til på sportsrejse, det er selvfølgelig London. Her kan man opleve alverdens sportsgrene og se et væld af kampe mellem store hold.

En af de sportsgrene, som især er værd at se på er NFL i London. Her kan man se de to imponerende hold Jacksonville Jaguars og Denver Broncos gå i kødet på hinanden, når de mødes i London i 2022. Det er især en perfekt mulighed for at se amerikansk fodbold, fordi holdende, som deres navne antyder, normalt holder til i USA.

Tag på en klassisk fodboldrejse

Vil man, som mange andre danskere, tage på en helt klassisk sportsrejse, så gælder det selvfølgelig om at finde en fodboldkamp, som man kan opleve på sin rejse. Der findes et væld af store klubber og verdenskendte stjerner rundt om i Europa, så der er rigtig gode muligheder for at finde en kamp, der ligger i ens ferie.

Hvis man ønsker at opleve nogle af verdens bedste fodboldhold, så er 2022 året at gøre det. Her kan man fx opleve Real Madrid og Real Betis kæmpe om sejren i midten af Madrids pulserende byliv.