Mand viste flabet skilt til Dustin Poirier: Det skulle han ikke have gjort

23/02/2023 09:56

|

Nicolai Busekist

UFC
Foto: Twitter

Mest læste i dag

En mand viste et flabet skilt til UFC-stjernen Dustin Poirier, hvilket han endte med at fortryde.

Efter deres kamp i UFC tilbage i 2021, valgte den irske MMA-stjerne Conor McGregor at råbe 'Your wife's in my DMs' til Dustin Poirier, hvilket gjorde amerikaneren vred og har siden været kilde til en lang række jokes.

Under Youngsville Mardi Gras-paraden sidste weekend, deltog Poirier og hans kone i paraden i en Jeep, da en fan henvendte sig til dem med et skilt, hvor der stod "Hey Dustin. Your wife's in my DMs'.

Det fandt han dog ud af, at han nok ikke skulle have gjort, for da Poirier fik øje på skiltet, valgte han at læne sig ud af deres Jeep, hvorefter han slog manden i ansigtet.

I stedet for at trække sig tilbage, valgte manden, der havde vist ham skiltet, at han også vil vise ham langfingeren.

Det faldt naturligvis ikke i god jord hos Poirier, der blev så rasende, at han endda forsøgte at få stoppet bilen, så han kunne tage konfrontationen videre.

Poiriers kone var dog klar til at berolige ham og bad chaufføren om at fortsætte med at køre.

En video af episoden er blevet delt på det sociale medie Twitter, hvor flere har givet deres mening til kende.

"Hvilket fjols. Dustin burde have slået ham hårdere," lød det fra en.

"Folk er faktisk sure på Dustin for dette. Efter min mening burde han være steget ud af bilen og have brækket næsen på ham," skrev en anden.

"Regler at leve efter. Hold dig fra en anden mands familie eller penge, og du kommer ikke til skade," fortsatte en tredje.

"Han skal være glad for, at de ikke lod Dustin stige ud af den Jeep," skrev en fjerde.

"Forestil jer, hvis Dustin steg ud af bilen og bare slog fyren i gulvet foran hele paraden," skrev en femte, der tilsyneladende mente, at den amerikanske MMA-stjerne ikke burde have holdt igen.