Tidligere F1-verdensmester: Dette kan få Hamilton til at trække sig

02/03/2023 11:55

|

Nicolai Busekist

Foto: Gongora/NurPhoto via Getty Images

Mest læste i dag

Ifølge den tidligere verdensmester i Formel 1, er det ikke en garanti, at Lewis Hamilton er en del af sporten næste år.

Lewis Hamilton har kontrakt med Mercedes resten af denne sæson, og har tidligere udtalt, at han er indstillet på at skriver under på en ny kontrakt.

Spørger man Damon Hill, der er tidligere verdensmester i Formel 1, man der dog komme andre boller på suppen. Han mener nemlig, at han kan miste sin lyst til at fortsætte, hvis han i denne sæson ikke kan være med i toppen.

Den 38-årige britiske racerkører gik glip af titlen som verdensmester i 2021, og formåede ikke at vinde et eneste løb i 2022, for første gang i sin karriere.

Og Hill, der selv trak sig tilbage blot tre år efter at have verdensmesterskabet i 1996, er af den opfattelse, at Hamiltons motivation er at vinde sit ottende verdensmesterskab, hvilket vil gøre ham til den mest vindende kører i historien.

"Efter et stykke tid bliver du mæt af at køre i en F1-racer, hvor fantastisk det end kan virke," sagde Hill ifølge The Sun.

"Lewis vil reagere på muligheder. Hvis muligheden mindskes i stedet for at blive forøget, så vil det blive sværere for ham at levere de gode præstationer."

"Han er en, der er motiveret af en mulighed for at vinde. En mulighed for at blive nummer fem, er ikke nok motivation for Lewis."

"I betragtning af hans utrolige CV, kan han godt spørge: 'Hvorfor skal jeg blive ved med at gøre det her?', hvis der ikke er tegn på, at han være med i toppen."

"Han havde det ottende verdensmester i sin hånd, og så blev han nægtet det. Det er den eneste grund til, at han vendte tilbage og fortsatte: håbet om at vinde det ottende mesterskab."

"Jeg tror, det er hans eneste motivation. Jeg tror ikke, han bare vil køre race. Han har stadig nogle sæsoner endnu, men han har ikke 10 år foran sig. Det bliver en eller to."

"Men når du har været så mange år i Formel 1, bliver det en lille smule mindre tiltalende at trække strømperne op og kæmpe om fjerdepladsen."