Tom Brady køber andel i basketballhold

26/03/2023 13:00

|

Nicolai Busekist

Foto: Julio Aguilar/Getty Images

Mest læste i dag

Efter at have indstillet sin karriere som NFL-spiller, har Tom Brady tilsyneladende planer om at bevæge sig i en helt anden retning.

NFL-legenden Tom Brady har besluttet at investere en del af de penge, som han har tjent i løbet af sin karriere, ved at købe en ejerandel i basketballholdet Las Vegas Aces, der er regerende WNBA-mestre.

Brady har derfor ikke planer om at give slip på sportens verden, selvom han i sidste måned besluttede sig for at annoncere, at han gik på pension fra NFL.

I denne uge er det nemlig blevet bekræftet af Mark Davis, der ejer Las Vegas Raiders og Las Vegas Aces, at den verdenskendte quarterback har købt sig en ejerandel i WNBA-holdet.

Det skriver det britiske medie Mirror.

Brady har også selv bekræftet, at han er blevet ejer af en andel i det kendte basketballhold.

"Jeg har en helt særlig nyhed at dele i dag. Jeg er glad for at kunne meddele, at jeg bliver en del af Las Vegas Aces. Det var et spørgsmål om tid, før jeg var tilbage i bygningen med nogle af de største atleter i verden," lyder det fra Brady.

"Jeg voksede op med tre ældre søstre. De var alle utrolige atleter i deres egen ret. De var rollemodeller for mig. Det var her, min kærlighed til kvindesport begyndte. Jeg var med - jeg var deres irriterende lillebror til alle deres kampe! De var de bedste atleter i vores hus, og de er stadig en stor inspiration for mig."

"Jeg beundrer alt det arbejde, som Aces-spillerne og -staben udfører, og hvad WNBA fortsætter med at gøre for at udvikle sporten og styrke de fremtidige generationer af kvindelige atleter - en jeg har i min egen familie - og jeg er klar til at bidrage på enhver måde som del af sådan en stor organisation."

"Sikke en ære. Jeg kan ikke vente med at se disse fantastiske, talentfulde spillere bringe endnu et mesterskab til Las Vegas. LFG."