VM får tidligere start end forventet

11/08/2022 07:56

|

Nicolai Busekist

Foto: Christopher Pike/Getty Images for Supreme Committee 2022

Mest læste i dag

VM i fodbold bliver sparket i gang en tand tidligere, end det oprindeligt var planlagt til at blive.

VM, der i år bliver afholdt i Qatar, bliver sat i gang en dag tidligere end forventet, da FIFA er gådt med til at lade værtslandet spille den første kamp denne vinter.

Det er VM-værterne, der har spillet åbningskampen siden 2006. Inden da plejede det at være den forsvarende mester, der satte gang i det hele.

Sådan skulle det dog ikke have været i år. I stedet var det planen, at VM skulle åbnes med en kamp mellem Senegal og Holland, der stod til at skulle være spillet mandag den 21. november.

Dernæst skulle en kamp mellem England og Iran have været spillet. Senere samme dag, som England og Iran skulle spille, var det planen, at Qatar skulle i aktion mod Ecuador i, hvad der ville være årets tredje kamp i VM.

Tilsyneladende er det dog noget, man ikke har været helt tilfreds med i Qatar, hvor der er blevet klaget over det. Og nu er det blevet lavet.

Det har medført, at deres kamp mod Ecuador er blevet rykket en dag frem, så den vil blive søndag den 20. november. På den måde får Qatar lov til at spille åbningskampen, skriver The Sun.