Her er fem spillere, der i den kommende tid skal gribe chancen, hvis de ikke vil risikere en exit
Lige nu læser andre
Ny sæson er startet

Den nye Tottenham-træner, Thomas Frank, er i fuld gang med sin første uge på træningsbanen i klubben, og for flere spillere handler det om meget mere end blot at finde formen.
Mandag startede en ny æra i Tottenham, da spillerne vendte tilbage til træning under ledelse af danske Thomas Frank. For nogle i truppen er det dog mere end blot opstart, det er en kamp for at overbevise den nye cheftræner om, at de fortjener en fremtid i klubben.
Her er fem spillere, der i den kommende tid skal gribe chancen, hvis de ikke vil risikere en exit
Yves Bissouma

Maliske Bissouma havde en svingende sæson i fjor, præget af disciplinære problemer og kun 16 Premier League-startpladser. Midtbanespilleren fylder 29 år i august og går ind i sit sidste kontraktår. Thomas Frank nævnte i sit første interview, at han ønsker at bygge holdet op omkring Rodrigo Bentancur, men ikke et ord om Bissouma. Det tyder på, at han skal imponere stort i opstarten for at blive i klubben.
Læs også
Ashley Phillips

Den 20-årige midterforsvarer har endnu ikke fået debut for Tottenham, men han leverede solide præstationer under lejeophold i Championship hos Plymouth og Stoke. Med unge stopperprofiler som Luka Vuskovic og Kota Takai på vej ind, kan Phillips’ vej til spilletid blive endnu smallere. Hvis ikke han overbeviser Thomas Frank i pre-season, kan han ende som evig lejesvend.
Manor Solomon

Israelske Solomon, der imponerede i Leeds i sidste sæson med 23 mål/assist i 41 kampe og en afgørende scoring i oprykningskampen, er nu tilbage i Tottenham. Men da han ikke tæller som klubtrænet spiller, kan det blive svært at finde plads til ham i Champions League-truppen. Han vil forsøge at gribe chancen hos Frank, men et salg kan give god økonomisk mening for Spurs.
Dane Scarlett

Den unge angriber har stadig kun 21 år, men tiden er ved at løbe ud, hvis han skal bevise, at han har niveauet til at slå igennem i Tottenham. Scarlett skal sandsynligvis konkurrere direkte med Will Lankshear om en plads i førsteholdstruppen, en kamp han tidligere har tabt. Nu skal han vise, at han er klar, ellers venter endnu en lejeaftale eller måske en permanent afsked.
Alfie Devine

Midtbanetalentet Devine har gang på gang imponeret i pre-season og under ungdomslandsholdssamlinger, hvor han bl.a. har arbejdet sammen med Tottenhams nye trænerassistent Justin Cochrane. Efter et godt lejeophold i Westerlo skal den 21-årige englænder nu overbevise Thomas Frank om, at han ikke blot skal bruges som “hjemmetrænede kvote”, men har reelle chancer for spilletid. Ellers lurer en ny lejeaftale, eller et salg.