Victor Nørgaard
Siden 1950 har Formel 1 hvert år kåret en verdensmester.
Fra pionerer som Nino Farina og Juan Manuel Fangio til moderne ikoner som Michael Schumacher, Lewis Hamilton og Max Verstappen har sporten været præget af drama, innovation og legendariske dueller.
Denne nedtælling tager dig år for år gennem samtlige mestre – en rejse fra historiens begyndelse til nutidens dominans.
Siden 1950 har Formel 1 hvert år kåret en verdensmester.
Fra pionerer som Nino Farina og Juan Manuel Fangio til moderne ikoner som Michael Schumacher, Lewis Hamilton og Max Verstappen har sporten været præget af drama, innovation og legendariske dueller.
Denne nedtælling tager dig år for år gennem samtlige mestre – en rejse fra historiens begyndelse til nutidens dominans.
74 – 1950: Den første verdensmester
Nino Farina (Italien, Alfa Romeo)
Formel 1’s første verdensmester. Farina vandt tre af sæsonens syv løb og skrev sig ind i historien som sportens første store navn.
73 – 1951: Fangios første triumf
Juan Manuel Fangio (Argentina, Alfa Romeo)
Fangio tog sin første af i alt fem titler. Med sin elegante kørestil og taktiske snilde blev han hurtigt en legende.
72 – 1952: Ascari sætter standarden
Alberto Ascari (Italien, Ferrari)
Ascari dominerede sæsonen med seks sejre i træk. Han blev Italiens første verdensmester i Ferrari.
71 – 1953: Ascari igen
Alberto Ascari (Italien, Ferrari)
Ascari gentog bedriften og tog sin anden titel i træk. Han blev den første dobbelte verdensmester i Formel 1-historien.
70 – 1954: Fangio tilbage på tronen
Juan Manuel Fangio (Argentina, Maserati/Mercedes-Benz)
Fangio skiftede hold midt i sæsonen, men tog alligevel titlen. Hans alsidighed gjorde ham unik.
69 – 1955: Fangio dominerer igen
Juan Manuel Fangio (Argentina, Mercedes-Benz)
Med fire sejre ud af syv viste Fangio sin totale kontrol i en dramatisk sæson, hvor Mercedes var uovervindelig.
68 – 1956: Fangios fjerde titel
Juan Manuel Fangio (Argentina, Ferrari)
Efter skift til Ferrari fortsatte Fangio sin dominans. Han viste igen, at han kunne vinde i hvilken som helst bil.
67 – 1957: Fangio fuldender sin storhedstid
Juan Manuel Fangio (Argentina, Maserati)
Fangio sikrede sin femte og sidste titel i 1957. Hans rekord stod i næsten et halvt århundrede.
66 – 1958: Hawthorn bryder igennem
Mike Hawthorn (Storbritannien, Ferrari)
Hawthorn blev den første britiske verdensmester. En sejr, der startede Storbritanniens lange F1-dominans.
65 – 1959: Brabham tager titlen
Jack Brabham (Australien, Cooper Climax)
Med den revolutionerende bagmotor-Cooper vandt Brabham sin første titel. Et vendepunkt for sporten.
64 – 1960: Brabham forsvarer titlen
Jack Brabham (Australien, Cooper Climax)
Australieren gentog bedriften året efter. Hans kørestil og det tekniske fremskridt cementerede Cooper som et nyt topteam.
63 – 1961: Phil Hill skriver historie
Phil Hill (USA, Ferrari)
Hill blev den første amerikaner til at vinde Formel 1-verdensmesterskabet. Hans titel i 1961 kom i en Ferrari, der dominerede sæsonen.
62 – 1962: Graham Hill tager sin første titel
Graham Hill (Storbritannien, BRM)
Med stabilitet og taktisk styrke sikrede Graham Hill BRM’s eneste verdensmesterskab. Han blev kendt som en af de mest alsidige kørere i sportens historie.
61 – 1963: Jim Clark viser sit talent
Jim Clark (Storbritannien, Lotus Climax)
Clark dominerede sæsonen og vandt sin første titel. Hans tekniske kunnen bag rattet gjorde ham til en legende i løbet af få år.
60 – 1964: John Surtees – den unikke mester
John Surtees (Storbritannien, Ferrari)
Surtees er stadig den eneste kører, der har vundet verdensmesterskabet på både motorcykel og i Formel 1. Hans sejr i 1964 var historisk.
59 – 1965: Clarks anden titel
Jim Clark (Storbritannien, Lotus Climax)
Clark gentog succesen fra 1963. Han dominerede sæsonen med seks sejre og viste, at han var sportens mest komplette kører.
58 – 1966: Jack Brabham i egen bil
Jack Brabham (Australien, Brabham Repco)
Brabham skrev historie som den eneste nogensinde til at vinde et verdensmesterskab i en bil, han selv havde konstrueret.
57 – 1967: Hulme fra New Zealand
Denny Hulme (New Zealand, Brabham Repco)
Hulme tog titlen i 1967 og blev den første – og indtil videre eneste – verdensmester fra New Zealand.
56 – 1968: Graham Hill igen
Graham Hill (Storbritannien, Lotus Ford)
Hill sikrede sin anden titel i 1968. Han er stadig den eneste, der har vundet motorsportens “Triple Crown”: Indy 500, Le Mans og F1-VM.
55 – 1969: Stewart viser klassen
Jackie Stewart (Storbritannien, Matra Ford)
Skotten vandt sin første titel i 1969. Han blev senere en vigtig stemme for sikkerhed i sporten, men var først og fremmest lynhurtig bag rattet.
54 – 1970: Jochen Rindt – en tragisk mester
Jochen Rindt (Østrig, Lotus Ford)
Rindt blev Formel 1’s eneste posthume verdensmester, efter at han omkom i et uheld under sæsonen. Hans pointføring var nok til at sikre titlen.
53 – 1971: Stewart tilbage på tronen
Jackie Stewart (Storbritannien, Tyrrell Ford)
Stewart sikrede sin anden titel i 1971. Han dominerede sæsonen og viste sin overlegne evne til at udnytte både bil og strategi.
52 – 1972: Fittipaldi bliver den yngste
Emerson Fittipaldi (Brasilien, Lotus Ford)
Kun 25 år gammel blev Fittipaldi den yngste verdensmester i Formel 1-historien (på det tidspunkt). Hans tekniske talent og ro satte ham på verdenskortet.
51 – 1973: Stewart fuldender trekløveret
Jackie Stewart (Storbritannien, Tyrrell Ford)
Stewart vandt sit tredje og sidste mesterskab i 1973. Han afsluttede karrieren som en af sportens største profiler og en forkæmper for sikkerhed.
50 – 1974: Fittipaldi triumferer igen
Emerson Fittipaldi (Brasilien, McLaren Ford)
Brasilianeren skiftede til McLaren og tog sin anden titel. Han satte samtidig McLaren fast som et nyt tophold.
49 – 1975: Lauda vinder for Ferrari
Niki Lauda (Østrig, Ferrari)
Lauda bragte Ferrari tilbage i toppen med sin første verdensmestertitel. Han blev kendt for sin analytiske tilgang og kompromisløse fokus.
48 – 1976: Hunt mod Lauda
James Hunt (Storbritannien, McLaren Ford)
En dramatisk sæson, hvor Hunt besejrede Lauda med ét point. Rivaliseringen blev siden udødeliggjort i filmen Rush.
47 – 1977: Lauda rejser sig
Niki Lauda (Østrig, Ferrari)
Efter sin livstruende ulykke i 1976 vendte Lauda tilbage og tog endnu en titel. Et af sportens mest inspirerende comebacks.
46 – 1978: Andretti skriver amerikansk historie
Mario Andretti (USA, Lotus Ford)
Andretti tog USA’s anden og hidtil sidste verdensmestertitel. Med Lotus’ banebrydende “ground effect”-bil var han uovervindelig i 1978.
45 – 1979: Scheckter triumferer for Ferrari
Jody Scheckter (Sydafrika, Ferrari)
Scheckter blev den eneste sydafrikaner til at vinde et verdensmesterskab. Hans titel i 1979 var Ferraris sidste indtil Schumacher-æraen.
44 – 1980: Alan Jones bringer Williams i front
Alan Jones (Australien, Williams Ford)
Jones vandt sin eneste verdensmestertitel i 1980. Det var også Williams’ første, hvilket markerede starten på teamets storhedstid i 1980’erne.
43 – 1981: Piquet bryder igennem
Nelson Piquet (Brasilien, Brabham Ford)
Piquet vandt sin første titel i 1981. Med sin rolige kørestil og tekniske forståelse blev han hurtigt en af de mest respekterede kørere i feltet.
42 – 1982: Rosbergs choksejr
Keke Rosberg (Finland, Williams Ford)
Med kun én sejr i sæsonen tog Rosberg alligevel titlen. Hans konsistens og fighterånd gjorde forskellen i en dramatisk sæson.
41 – 1983: Piquet igen
Nelson Piquet (Brasilien, Brabham BMW)
Piquet tog sin anden titel i 1983 – denne gang med turboladet kraft i en Brabham-BMW. Han cementerede sit ry som en komplet kører.
40 – 1984: Lauda med den tætteste sejr
Niki Lauda (Østrig, McLaren TAG)
Lauda vandt sit tredje og sidste mesterskab i 1984. Han slog sin holdkammerat Alain Prost med kun et halvt point – den mindste margin i historien.
39 – 1985: Prost tager tronen
Alain Prost (Frankrig, McLaren TAG)
”Professoren” tog sin første titel i 1985. Han blev berømt for sin taktiske tilgang og evne til at vinde med stabilitet frem for ren fart.
38 – 1986: Prost forsvarer titlen
Alain Prost (Frankrig, McLaren TAG)
Prost gentog bedriften i 1986. Han udnyttede rivalernes fejl og beviste, at hans taktiske overblik kunne bære hele vejen til succes.
37 – 1987: Piquets tredje mesterskab
Nelson Piquet (Brasilien, Williams Honda)
Piquet tog sin tredje titel i 1987 og blev den første til at vinde verdensmesterskabet i en Honda-drevet bil.
36 – 1988: Senna tager scenen
Ayrton Senna (Brasilien, McLaren Honda)
Senna tog sin første titel i 1988. Med 13 pole positions på 16 løb viste han en fart og intensitet, som sporten aldrig havde set før.
35 – 1989: Prost slår tilbage
Alain Prost (Frankrig, McLaren Honda)
Prost tog sin tredje titel i 1989 i en sæson præget af den dramatiske kollision med Senna i Japan.
34 – 1990: Senna hævner sig
Ayrton Senna (Brasilien, McLaren Honda)
Senna vandt sin anden titel i 1990 – igen efter en kontroversiel kollision med Prost i Japan. Hans aggressive stil og rå fart definerede epoken.
33 – 1991: Senna fuldender trekløveret
Ayrton Senna (Brasilien, McLaren Honda)
Senna tog sin tredje og sidste titel i 1991. Han blev allerede i sin samtid betragtet som en af de største nogensinde, berømt for sine magiske kvalifikationsrunder og kompromisløse kørestil.
32 – 1992: Mansell i særklasse
Nigel Mansell (Storbritannien, Williams Renault)
Mansell dominerede sæsonen med ni sejre i 16 løb. Han vandt sit første og eneste verdensmesterskab i en Williams, der var teknologisk overlegen.
31 – 1993: Prost siger farvel på toppen
Alain Prost (Frankrig, Williams Renault)
Prost vendte tilbage efter en pause og tog sin fjerde og sidste titel i 1993. Han trak sig tilbage som en af sportens største mestre.
30 – 1994: Schumacher bryder igennem
Michael Schumacher (Tyskland, Benetton Ford)
Schumacher blev den første tyske verdensmester i Formel 1. Hans utrolige fart og dedikation gjorde ham til en ny superstjerne.
29 – 1995: Schumacher forsvarer titlen
Michael Schumacher (Tyskland, Benetton Renault)
Schumacher vandt sin anden titel i træk med seks sejre i sæsonen. Han markerede sig som den dominerende kraft i 90’erne.
28 – 1996: Hill fuldender drømmen
Damon Hill (Storbritannien, Williams Renault)
Efter flere år som udfordrer tog Damon Hill sin første og eneste titel i 1996. Han blev den første søn af en tidligere verdensmester (Graham Hill), der selv vandt.
27 – 1997: Villeneuve mod Schumacher
Jacques Villeneuve (Canada, Williams Renault)
I en dramatisk sæson tog Villeneuve titlen, da Schumacher blev diskvalificeret efter en kontroversiel kollision i Jerez. Villeneuve blev den første canadiske verdensmester.
26 – 1998: Häkkinen bryder igennem
Mika Häkkinen (Finland, McLaren Mercedes)
”The Flying Finn” tog sin første titel i 1998. Hans duel med Michael Schumacher satte tonen for slutningen af 90’erne.
25 – 1999: Häkkinen igen
Mika Häkkinen (Finland, McLaren Mercedes)
Häkkinen forsvarede sin titel og blev den første kører siden Senna til at vinde to i træk.
24 – 2000: Schumacher bringer Ferrari tilbage
Michael Schumacher (Tyskland, Ferrari)
Efter år med frustration vendte Schumacher og Ferrari endelig tilbage til toppen. Hans sejr i 2000 markerede starten på en af de mest dominerende æraer i sportens historie.
23 – 2001: Schumacher fortsætter dominansen
Michael Schumacher (Tyskland, Ferrari)
Schumacher forsvarede sin titel og vandt ni ud af 17 løb i 2001. Han blev den første kører siden Fangio til at vinde fire verdensmesterskaber.
22 – 2002: Den totale Ferrari-dominans
Michael Schumacher (Tyskland, Ferrari)
Med 11 sejre i 17 løb sikrede Schumacher sig titlen allerede i juli – den tidligste afgørelse nogensinde på det tidspunkt.
21 – 2003: Schumacher igen
Michael Schumacher (Tyskland, Ferrari)
Selv i en tættere sæson tog Schumacher sin sjette titel og slog Fangios rekord. Han cementerede sig som tidens største stjerne.
20 – 2004: Schumachers syvende mesterskab
Michael Schumacher (Tyskland, Ferrari)
Med 13 sejre i 18 løb satte Schumacher en rekord, der stod i over et årti. Det var kulminationen på Ferraris dominans.
19 – 2005: Alonso bryder hegemoniet
Fernando Alonso (Spanien, Renault)
Alonso blev den yngste verdensmester i 2005. Han brød Schumachers dominans og satte Spanien på F1-kortet.
18 – 2006: Alonso forsvarer titlen
Fernando Alonso (Spanien, Renault)
Alonso tog sin anden titel i træk efter en tæt duel med Schumacher. Han blev den første spanier med flere verdensmesterskaber.
17 – 2007: Räikkönen triumferer
Kimi Räikkönen (Finland, Ferrari)
Räikkönen tog sin første og eneste titel i 2007 efter et tæt opgør med både Hamilton og Alonso. Han er stadig Ferraris seneste verdensmester.
16 – 2008: Hamiltons gennembrud
Lewis Hamilton (Storbritannien, McLaren Mercedes)
Hamilton tog sin første titel i dramatisk stil i 2008. Han overhalede på sidste omgang i sæsonens sidste løb i Brasilien og skrev historie som den yngste verdensmester på det tidspunkt.
15 – 2009: Button og Brawn-sensationen
Jenson Button (Storbritannien, Brawn Mercedes)
Button sikrede sig titlen i Brawn GP’s første – og eneste – sæson. En Cinderella-historie, hvor et team på randen af lukning endte som verdensmestre.
14 – 2010: Vettels første sejr
Sebastian Vettel (Tyskland, Red Bull Renault)
Vettel blev den yngste verdensmester nogensinde i 2010. Hans sejr markerede starten på en ny æra med Red Bulls dominans.
13 – 2011: Vettel forsvarer titlen
Sebastian Vettel (Tyskland, Red Bull Renault)
Vettel dominerede sæsonen med 11 sejre og tog sin anden titel. Han blev kendt for sin evne til at køre fejlfrit fra pole til mål.
12 – 2012: Vettel tre på stribe
Sebastian Vettel (Tyskland, Red Bull Renault)
I en dramatisk sæson sikrede Vettel sin tredje titel i træk efter en tæt duel med Fernando Alonso, der blev afgjort i sæsonens sidste løb i Brasilien.
11 – 2013: Vettels fjerde mesterskab
Sebastian Vettel (Tyskland, Red Bull Renault)
Vettel vandt ni løb i træk i slutningen af sæsonen og tog sin fjerde titel på stribe. Han cementerede sig som en af tidens helt store stjerner.
10 – 2014: Hamilton åbner Mercedes-æraen
Lewis Hamilton (Storbritannien, Mercedes)
Hamilton tog sin anden titel i 2014, hvor Mercedes’ hybridmotorer var totalt dominerende. Han vandt 11 løb i sæsonen.
9 – 2015: Hamilton igen
Lewis Hamilton (Storbritannien, Mercedes)
Hamilton tog sin tredje titel efter endnu en stærk sæson i Mercedes. Han viste, at han var kongen af den nye hybrid-æra.
8 – 2016: Rosbergs store øjeblik
Nico Rosberg (Tyskland, Mercedes)
Efter flere år i skyggen af Hamilton tog Rosberg sin første og eneste titel i 2016. Kort efter annoncerede han sit chokerende karrierestop.
7 – 2017: Hamilton tilbage på tronen
Lewis Hamilton (Storbritannien, Mercedes)
Hamilton kom stærkt tilbage i 2017 og tog sin fjerde titel. Han begyndte at jage Schumachers rekorder.
6 – 2018: Hamiltons femte titel
Lewis Hamilton (Storbritannien, Mercedes)
Hamilton fortsatte sin dominans og tog sin femte verdensmestertitel. Han blev nu betragtet på linje med sportens allerstørste.
5 – 2019: Hamilton seks gange verdensmester
Lewis Hamilton (Storbritannien, Mercedes)
Med endnu en titel i 2019 nåede Hamilton op på seks mesterskaber – kun én bag Michael Schumacher.
4 – 2020: Hamilton udligner rekorden
Lewis Hamilton (Storbritannien, Mercedes)
Hamilton sikrede sin syvende titel i 2020 og tangerede dermed Michael Schumachers rekord. Han blev samtidig sportens mest vindende i antal sejre.
3 – 2021: Verstappen slår til
Max Verstappen (Holland, Red Bull Honda)
Efter en af de mest dramatiske sæsoner i F1-historien tog Verstappen sin første titel i Abu Dhabi. Duellen mod Hamilton vil blive husket i mange år.
2 – 2022: Verstappen totaldominerer
Max Verstappen (Holland, Red Bull RBPT)
Verstappen vandt hele 15 løb i 2022 og knuste al modstand. Det blev starten på en ny Red Bull-dominans.
1 – 2023 & 2024: Verstappen cementerer sin æra
Max Verstappen (Holland, Red Bull Racing RBPT Honda)
Med titler i både 2023 og 2024 skrev Verstappen sig ind blandt de helt store. Hans aggressive kørestil, stabilitet og Red Bulls tekniske overlegenhed gør ham til kongen af moderne Formel 1.
