Nogle ord bliver først sagt, når stilheden har sænket sig, og netop nu vælger Kasper Hjulmand at sætte dem på.

Lige nu læser andre

Beskeden om Åge Hareides død ramte Kasper Hjulmand hårdt.

Den tidligere landstræner lægger ikke skjul på, at tabet af hans forgænger gjorde et stort indtryk, både menneskeligt og fagligt.

Hareide var en markant skikkelse i dansk fodbold, og for Hjulmand står han som mere end blot en træner med resultater på cv’et.

»Det var virkelig hårdt,« siger Hjulmand til Viaplay, hvor han samtidig sender sine tanker til Hareides familie.

Et menneske før resultaterne

For Kasper Hjulmand var Åge Hareide først og fremmest et menneske med stor integritet og varme.

En leder, der formåede at skabe ro, retning og fællesskab omkring sig, uden at råbe højest.

Hareide satte et tydeligt præg på dansk fodbold og opbyggede et fundament, som senere kunne udvikles yderligere.

Hjulmand fremhæver den menneskelige side som noget helt centralt i Hareides virke.

Respekten for spillere, stab og omgivelser var ikke noget, der blev talt højt om, men noget, der blev mærket.

Det er netop den slags kvaliteter, som ifølge Hjulmand ofte risikerer at glide i baggrunden.

Det skriver B.T.

I forbindelse med dødsfaldet retter Hjulmand blikket mod en mere generel problematik.

Han mener, at vi i Danmark har svært ved at anerkende og hylde mennesker, mens de stadig er her.

»Vi skal blive bedre til at hylde vores helte, mens de lever,« siger han og peger på, at anerkendelse ofte først kommer for sent.

Ifølge Hjulmand gælder det ikke kun fodbolden, men også samfundet bredere set.

Mange har ydet et stort bidrag gennem årene uden for alvor at blive fejret i tide.

Andre lande er, som han ser det, langt bedre til at vise taknemmelighed og respekt, mens der stadig er mulighed for at gøre det personligt.

Åge Hareide førte det danske herrelandshold til to slutrunder og skabte stabilitet i en periode, hvor landsholdet igen fandt fodfæste.

Da EM blev rykket fra 2020 til 2021, overtog Kasper Hjulmand ansvaret og førte Danmark hele vejen til semifinalen.

Det var en historisk præstation, som samlede nationen, men som også byggede videre på det arbejde, Hareide allerede havde lagt.

Netop derfor står Hjulmands budskab klart. Anerkendelse bør ikke være et eftermæle, men en selvfølge i nutiden.