Kris Isaksen
Da jubelen lagde sig, dukkede et nyt spørgsmål op i den danske EM-lejr.
Efter en måned, hvor Mathias Gidsel har været en af de helt store profiler ved EM-slutrunden og blev kåret som turneringens MVP, er det danske landshold klar til at fejre succesen.
Fejringen foregår dog på andre præmisser end kampene på banen.
Her er det ikke nødvendigvis mål, assists og spilintelligens, der afgør, hvem der løber med opmærksomheden.
Unge spillere tager føringen
Når det gælder fest og fejring, peger flere i truppen på de yngste kræfter som dem, der sætter tempoet.
Mads Svane og Thomas Arnoldsen bliver fremhævet som de mest sandsynlige kandidater til at dominere dansegulvet, hvis man skal tro holdkammeraternes vurdering.
De beskrives som energiske, vedholdende og svære at matche, når først musikken spiller.
Gidsel anerkender selv forskellen.
Selvom han stadig befinder sig i den unge ende af spillertruppen, oplever han, at de yngste har et ekstra gear uden for banen.
Tempoet er højere, energien mere vedvarende, og restitutionen tilsyneladende hurtigere.
Det siger spillerne i et interview med viaplaysportdk.
En MVP med begrænset festenergi
At være mest værdifuld spiller på banen er ikke ensbetydende med at have overskud til at være midtpunkt i festlighederne.
Gidsel har været blandt de mest belastede spillere under slutrunden, og det kan mærkes.
Flere holdkammerater vurderer, at han efter en lang turnering fremstår mere træt end festklar.
Der bliver dog stadig plads til drilleri i truppen.
Under fejringen bliver der blandt andet moret sig over sociale medier, hvor opmærksomheden ikke helt har levet op til forventningerne hos alle.
Det er små detaljer, der fylder, når presset fra turneringen slipper.
Gidsel melder fra
Når talen falder på dansegulvet, er Gidsel helt afklaret. Han har ingen ambitioner om at konkurrere med Svane og Arnoldsen i nattelivet.
Ifølge ham selv er det ikke et miljø, hvor han bidrager positivt til helheden, hverken visuelt eller rytmisk.
Derfor vælger han bevidst at træde et skridt tilbage og overlade scenen til de andre. Som han selv konstaterer: “Det er bedst for alle”.
Beslutningen bliver truffet med ro og selvironi. Gidsel overlader festen til de unge, mens han kan glæde sig over noget langt vigtigere.
En slutrunde i topklasse, en MVP-titel og endnu et bevis på, at man godt kan være leder uden nødvendigvis at stå forrest, når festen begynder.
