Kris Isaksen
Da EM var slut, fortsatte konkurrencen langt væk fra banen.
Det danske herrelandshold i håndbold har haft rigeligt at fejre efter et veloverstået EM.
Medaljer, priser og rosende ord er strømmet ind, men midt i fejringen opstod også en mere uofficiel diskussion.
Hvem er egentlig mest værdifuld, når kamptøjet er skiftet ud med festhumør og lange nætter?
MVP på og uden for banen
Mathias Gidsel blev kåret som turneringens MVP, men da snakken faldt på, hvem der tager føringen til fejringerne, var rollerne pludselig byttet rundt.
Ifølge Mads Svane er der ingen tvivl om, hvem der løber med den titel.
Han peger på sig selv og Thomas Arnoldsen som favoritterne og beskriver duoen som lavest på odds til at blive festens mest værdifulde spillere.
Selvtilliden fejler tydeligvis ikke noget hos de unge landsholdsspillere.
Gidsel var dog ikke uenig, da han blev spurgt ind til samme emne.
Han fremhævede Svane og Arnoldsen som nogle af dem, der kører i et helt andet gear, når det gælder fejringer.
Samtidig understregede han med et smil, at han trods sine 26 år allerede føler sig overhalet indenom.
En træt stjerne efter en lang turnering
Da spørgsmålet gik på, om Mathias Gidsel også kunne være MVP til en fest, var Svane mere forbeholden.
Han pegede på den lange og intense turnering, hvor Gidsel stort set ikke har forladt banen.
Trætheden har sat sine spor, og ifølge Svane er det ikke oplagt, at EM’s mest værdifulde spiller også bliver festens midtpunkt.
Alligevel lød planen, at Gidsel skulle med under armen, hvorefter man kunne se, hvor længe energien rakte.
Følgere og venskabelige stikpiller
Gidsel kvitterede senere med en bemærkning, der fik grinene frem.
Han noterede sig, at Svane havde fået omkring 400 nye følgere, hvilket ifølge Gidsel var noget, holdkammeraten havde svært ved helt at forstå.
Svane svarede igen ved at henvise til generationsforskelle og bemærkede, at de unge sætter tempoet, mens de ældre må kæmpe for at følge med.
Det siger de til Viaplaysportdk.
Alle kender deres rolle
Gidsel gjorde det klart, at han ikke føler noget savn ved at overlade dansegulvet til de yngre kræfter.
Han erkendte åbent, at han hverken kan eller ønsker at følge med Svane og Arnoldsen, når festen topper. Ifølge ham selv er det bedst for alle parter.
Fejringen blev dermed endnu et bevis på det gode sammenhold på landsholdet, hvor der er plads til både præstationer, drillerier og selvironi.
På banen løfter de hinanden. Uden for banen kender de deres roller.
