Mathias Gidsel åbner op: “Jeg er en fornuftig ung mand, så jeg …”

Mathias Gidsel havde knap afsluttet interviewet, før han blev trukket videre.

Mandag aften var programmet tæt, og flere ventede på hans opmærksomhed.

Alligevel tog han sig tid til at sætte ord på, hvad der ventede, når mikrofonerne blev slukket, og aftenen kunne fortsætte i et mere afslappet tempo.

En aften uden faste rammer

Aftenen begyndte ikke med store planer eller en fast rute gennem byen.

For Mathias Gidsel var det vigtigste først at få noget at spise og skabe et roligt udgangspunkt for resten af aftenen.

Derefter ventede Københavns natteliv, men uden en klar destination.

Han forklarede, at han ikke havde haft nogen særlig rolle i planlægningen og heller ikke bevægede sig hjemmevant rundt i byens festmiljø.

I stedet fulgte han med de andre og lod stemningen afgøre, hvor aftenen førte hen.

Det var en tilgang, der passede ham fint efter en periode med høj intensitet og mange forpligtelser.

Fornuften fulgte med i nattelivet

Flere omkring ham havde på forhånd peget på, at Mathias Gidsel næppe ville være den, der pressede grænserne mest i løbet af aftenen.

Den vurdering stemte godt overens med hans egen tilgang til fest og frihed. Som han selv formulerede det:

“Jeg er en fornuftig ung mand, så jeg behøver ikke at have en for høj promille for at kunne have det sjovt. Jeg skal nok nyde aftenen og helt sikkert være klar til i morgen, hvor der ikke er noget, der hedder presse. Ingen presse og bare ferie.”

Det siger Gidsel i et interview med BT.dk. Interviewet kan ses nederst i artiklen

Udmeldingen gjorde det tydeligt, at aftenen ikke handlede om at slippe alle tøjler, men om at finde en balance mellem fest og ansvar.

Tiden efter rampelyset

Da aftenen gik på hæld, var fokus allerede rettet mod det, der ventede bagefter.

Efter omkring 30 dage med begrænset tid til privatlivet så Mathias Gidsel frem til igen at kunne prioritere familien og kæresten.

Ferien skulle bruges på at koble helt fra og give plads til de nærmeste, som i en travl håndboldhverdag ofte måtte vente.

Der var ingen store planer eller behov for faste rammer.

Det vigtigste var at trække stikket, nyde roen og lade op, inden hverdagen igen kaldte.