Kris Isaksen
En stor beslutning fik uventede konsekvenser for hele familien.
Da Nikolaj Jacobsen i 2014 valgte at flytte familien fra Viborg til Sydtyskland, var det en beslutning, der fik stor betydning – både professionelt og privat.
Jobbet som cheftræner i Rhein-Neckar Löwen var en markant karrieremulighed. Hjemme i privaten ventede dog en periode, der trak tænder ud.
I podcasten Af Banen fortæller han ærligt om den første tid i Tyskland.
Han lægger ikke skjul på, at børnene Freja, Sille og Linus næppe havde stemt ham ind som “Årets far” i begyndelsen.
Flytningen betød farvel til venner, klassekammerater og trygge rammer i det danske skolesystem.
Særligt for sønnen Linus var omvæltningen tydelig.
Fra en blid start på skoledagen i Viborg med morgensang og korte skoledage blev han kastet ind i en tysk hverdag fra klokken otte til seksten, hvor disciplinen var en anden, og lærerne skulle tiltales “herr” og “frau”, før man måtte sætte sig.
Der var ifølge landstræneren både gråd og tårer i den første periode. Overgangen var hård for hele familien.
Sammenhold i modgang
Selv om begyndelsen var udfordrende, førte modgangen også noget værdifuldt med sig.
Familien blev tvunget til at stå tættere sammen og finde fodfæste i en ny kultur og et nyt sprog.
Opholdet i Tyskland kom samlet set til at vare fem år. I perioder boede hele familien i Sydtyskland, mens Jacobsen i andre perioder pendlede, fordi familien havde base i Danmark.
Det var en tid præget af højt tempo og store krav, både på hjemmefronten og i håndboldhallen.
I dag ser han tilbage på årene med stolthed. Erfaringerne rakte langt ud over det sportslige.
Savnet af det sydtyske klima
Der er dog også mere jordnære ting, han savner. Klimaet i Sydtyskland står højt på listen.
At kunne sidde på terrassen i 24 graders varme på sin fødselsdag i november er en luksus, som det danske vejr sjældent matcher.
Hverdagen føltes anderledes, mere udendørs og mindre præget af tunge vinterjakker.
Det skriver Seoghoer.
Glædestårer i guldåret
Tårerne i Tyskland var ikke kun forbundet med en svær start. I 2016 stod Nikolaj Jacobsen i spidsen for Rhein-Neckar Löwen, da klubben vandt sit første tyske mesterskab nogensinde.
Han husker tydeligt synet af voksne mennesker, der græd af forløsning.
Følelserne fik frit løb efter mange års kamp for at nå helt til tops. Oplevelsen gjorde stort indtryk på ham.
Tiden i Sydtyskland blev således et kapitel med både personlige prøvelser og professionelle triumfer.
Der var gråd i begyndelsen og glædestårer senere. Begge dele har sat sine spor hos landstræneren.
