Forside Fodbold Rygterne har svirret: Nu svare Brian Riemer

Rygterne har svirret: Nu svare Brian Riemer

Kasper Schmeichel
Shutterstock.com

Længe ventet spørgsmål er nu besvaret.

Lige nu læser andre

Diskussionen har taget fart blandt danske fodboldfans.

Er Kasper Schmeichels mangeårige plads som førstemålmand på landsholdet ved at være truet? Og vil landstræner Brian Riemer i givet fald turde træffe det store valg?

Nu giver landstræneren selv sit svar. Budskabet er klart: Ingen er garanteret noget.

Konkurrencen presser sig på

Brian Riemer var fredag gæst i B.T.s podcast B.T. Fodbold, hvor snakken naturligt faldt på målmandssituationen.

Kasper Schmeichel har i mere end et årti været et fast holdepunkt på det danske landshold.

Læs også

Den rutinerede keeper har dog haft en periode med sygdom og svingende form i Celtic, hvilket har sat gang i debatten om fremtiden på målmandsposten.

Samtidig banker flere danske målmænd på døren.

Mads Hermansen har spillet sig tilbage som førstemålmand i West Ham med en række solide præstationer, mens Filip Jörgensen onsdag leverede en stærk kamp for Chelsea.

Det har fået spørgsmålet til at blusse op igen: Hvem skal stå i målet i den kommende VM-playoffkamp mod Nordmakedonien?

Ifølge Brian Riemer er diskussionen helt naturlig.

Læs også

Kasper har – hvis man ser bort fra hans far – spillet flest landskampe for Danmark.

Han er samtidig blevet 39 år, og derfor giver det god mening, at der opstår en offentlig debat, siger landstræneren.

Formen afgør udtagelsen

Riemer understreger, at vurderingen i sidste ende er enkel. Den spiller, der præsterer bedst, bliver valgt.

Landstræneren forklarer, at han ikke skelner mellem positionerne på banen.

Han spiller med de spillere, som han vurderer er de rigtige. Det gælder både markspillere og målmænd.

Læs også

Derfor følger han også nøje med i, hvordan de danske målmænd klarer sig i deres klubber.

Ifølge Riemer er det i virkeligheden en styrke for landsholdet, at flere kandidater markerer sig.

Han har noteret sig, at flere målmænd byder sig til, og det er en udvikling, han ser positivt på.

Det skriver B.T.

Fortiden giver ingen garanti

Der har også været spekulationer om, hvorvidt Schmeichels status og erfaring kan gøre det svært at sætte ham af holdet.

Læs også

Den tanke afviser Brian Riemer kategorisk.

Hvis man ikke kan træffe den slags beslutninger, skal man ikke have jobbet som landstræner, lyder det fra ham.

Han understreger samtidig, at tidligere meritter ikke afgør fremtidige udtagelser.

Kasper Schmeichel kommer ikke til at stå en landskamp, fordi han tidligere har spillet 120 landskampe eller har været fast mand i mange år.

Den bedste målmand kommer til at stå for Danmark, fastslår Riemer.

Læs også

En afgørende kamp venter

Danmark møder Nordmakedonien i Parken den 26. marts i en afgørende VM-playoffkamp.

En sejr vil sende Danmark videre til endnu en altafgørende kamp på udebane mod enten Tjekkiet eller Irland.

Vinderen af den duel sikrer sig en plads ved VM.

I den sammenhæng er udgangspunktet enkelt for landstræneren: Det er den målmand i bedst form, der får handskerne på.

Ads by MGDK