Forside Tennis Efter pludselige afbud: Nu bryder Holger Runes mor tavsheden

Efter pludselige afbud: Nu bryder Holger Runes mor tavsheden

Holger Rune
Victor Velter / Shutterstock.com

Aneke Rune sætter nu ord på situationen.

At presse kroppen til det yderste er en fast del af hverdagen for verdens bedste atleter.

Hver eneste bevægelse og træningstime er nøje planlagt for at ramme topformen på det helt rigtige tidspunkt.

Nogle gange vil fysikken det dog anderledes, uanset hvor grundig en plan man har lagt forud for en stor turnering.

Skader kan hurtigt sætte en stopper for momentum, og planlagte comebacks bliver ikke altid overholdt.

Det så vi et eksempel på forleden, da den 23-årige tennisstjerne Holger Rune aflyste sit planlagte comeback ved French Open og en turnering i Tyskland på grund af en knæskade.

“Svært at svare på”

Afbuddet blev meldt ud mandag. Den nye irritation er opstået i den allersidste del af hans lange genoptræningsforløb.

Det skete, efter han sprængte sin akillessene ved Stockholm Open i oktober sidste år.

En sådan skade tager typisk mellem seks og 12 måneder at helbrede.

Ekstra Bladet har nu talt med mor og manager Aneke Rune, som fortæller, at hun ikke kan sætte dato på, hvornår sønnike er klar igen:

“Det er sgu svært at svare på, for faktum er, at måske springer han rundt som en gazelle om to uger og kunne sagtens spille RG (French Open, red.),” lyder meldingen.

Retter blikket fremad

I stedet for at satse på forårets kampe på grus kigger Danmarks tennisstjerne nu mod græsturneringerne.

Første skridt bliver en turnering i Queens, men det helt store mål er Wimbledon, som spilles fra 29. juni til 12. juli.

Her har danskeren en fordel, som man ikke skal undervurdere.

Selvom han har mistet mange point, er han sikret deltagelse, fordi han kan gøre brug af sin beskyttede rangering som nummer 10 på verdensranglisten.

Den placering havde han, da uheldet oprindeligt skete. Holger Rune bliver dog ikke seedet, hvorfor han risikerer at trække topspillere allerede i første runde.

“Den er kørt efter bogen, og der er ikke blevet presset mere på, end eksperterne kunne stå inde for. Nu handler det ikke længere om sikkerhed i forhold til hans akillessene og fysisk, men få Holger derhen, hvor han føler sig helt klar til at spille mange kampe,” siger Aneke Rune til slut.

Ads by MGDK