Forside Tennis Caroline Wozniacki fortsætter den gode stime

Caroline Wozniacki fortsætter den gode stime

Caroline Wozniacki fortsætter den gode stime
Foto: Jimmie48 Photography / Shutterstock.com

Danske Caroline Wozniacki har holdt liv i sin gode stime i Indian Wells, hvor hun i anden runde vandt over kroatiske Donna Vekic.

Lige nu læser andre

Natten til lørdag dansk tid var Caroline Wozniacki i aktion i anden runde i Indian Wells. Her stod hun over for kroatiske Donna Vekic, hvor det blev til en sejr for den danske stjerne. Hun vandt nemlig i to sæt med cifrene 7-6, 6-3.

Wozniacki fik ikke den bedste start på kampen, da hun blev brudt i det første parti i første sæt. Hun lod sig dog ikke slå ud af det, og svarede i stedet igen ved at bryde Vekic allerede i det efterfølgende parti.

Generelt var hele første sæt en meget tæt affære, hvorfor de måtte ud i en tiebreak, inden en vinder blev vundet. Det endte med at blive Wozniacki, som vandt med 7-5, hvilket blev en realitet, da Vekic sendte en forhånd ud over baglinjen.

I andet sæt var det også tæt til en start, men det lykkedes Wozniacki at finde noget momentum, som hun holdt godt fast i. Efter at være kommet bagud med 3-2, fik hun for alvor blod på tanden, og det fik hende til at vende kampen på hovedet.

Den danske stjerne formåede nemlig at gøre rent bord i de næste fire partier. Det betød ikke blot, at hun vandt sættet, men også kampen. Derfor er hun nu klar til tredje runde i den store WTA 1000-turnering i Indian Wells.

Her skal hun spille mod Katie Volynets, der på overraskende vis vandt over Ons Jabeur, der er nummer seks i verden. Ikke desto mindre er det meget sandsynligt, at det bliver en hård kamp for Wozniacki. Derfor er det ikke selvskrevet, at det bliver endnu en sejr.

Læs også

Ads by MGDK