Anders Antonsen fortsætter fantastisk stime

Af: Nicolai Busekist

|

26/01/2024 08:28

Anders Antonsen har taget hul på en helt fantastisk stime i denne sæson, og den har han formået at holde liv i.

Mest læste i dag

Den danske badmintonspiller Anders Antonsen har gang i en rigtig god stime i Østen. Torsdag var han igen i aktion, hvor han vandt sin anden kamp ved Indonesia Masters.

Danskeren var i aktion mod inderen Lakshya Sen, som han besejrede med cifrene 21-19, 21-18. Det betyder, at han nu er oppe på i alt syv sejre i 2024. Og hvad der gør det endnu mere imponerende er, at han har spillet syv kampe.

Inden han tog hul på Indonesia Masters, formåede han nemlig at gå hele vejen ved Malaysia Open. Formår han at vinde de næste tre kampe i Indonesien, så kan han skrive endnu en titel på sit CV.

Selvom det endte med en dansk sejr, var det ikke Antonsen, der kom bedst fra start. Derimod var det hans modstander, der bragte sig i front med 3-7. Han lod sig dog ikke påvirke for meget, og han formåede derfor at kæmpe sig tilbage i kampen.

Derefter vandt han intet mindre end ti point i streg. Derfor var han pludselig foran med 13-7. Det betyder, at han var i en rigtig god position til at lukke sættet, og det gjorde han også.

Andet sæt var mere lige hele vejen, og Sen bragte sig faktisk i front imod slutningen af sættet. Antonsen formåede dog at kæmpe sig tilbage i sættet, som han til sidst vandt. Han fik to matchbolde, men skulle kun bruge én.

Det betyder naturligvis, at han nu er videre til næste runde i den store Super 500-turnering. Han skal i kvartfinalen spille mod kineseren Lei Lanxi. Han ligger nummer 48 i verden, og derfor er det en kamp, som Antonsen - i hvert fald på papiret - meget gerne skal vinde.