Af: Nicolai Busekist
|
29/07/2024 12:45
Mest læste i dag
Der var en klar forventning om, at Anders Antonsen ville vinde sin første kamp ved OL. Det gjorde han også, men der var alligevel et øjeblik i kampen, hvor de danske fans havde grund til at blive bekymret.
Efter at have vundet sit første sæt, kom Antonsen ikke specielt godt fra start i andet sæt. Her var det pludselig Collins, der styrede spillet. Det betød, at han var foran med 0-5, inden den 27-årige dansker havde fået set sig om.
Efter kampen talte han med Ekstra Bladet, hvor han satte ord på den første del af andet sæt. Her sagde han blandt andet, at det blev ubehageligt, da Collins begynde at spille sin chance på stort set alle slag.
"Det var ikke så nem en kamp. Den blev ubehagelig på et tidspunkt i andet sæt. Han spillede sin chance. Han forsøgte at dræbe bolden på alle slag. Det giver ikke en rytme," sagde han, og fortsatte:
"Det var pludselig lidt ubehageligt, men måske meget godt lige at få mærket nerverne."
Han sagde også, at han nærmest følte, at det var som om, at Collins spillede plat eller krone med sine slag. Til trods for, at Collins gjorde en stor indsats for at skabe et stort forspring i andet sæt, så blev han stille og roligt indhentet af Antonsen.
Den danske stjerne fik vendt sættet til en sejr, men det blev et noget tættere sæt end første sæt. Først sæt blev vundet med cifrene 21-10, mens andet sæt blev vundet med cifrene 21-18. Antonsen skal ikke i aktion igen mandag, men det skal Viktor Axelsen, der skal spille omkring kl. 22.
Fodbold
Tennis