Af: Jesper Bengtson
|
13/08/2024 18:44
Mest læste i dag
Sidste søndag løb Viktor Axelsen rundt i arenaen i Paris med Dannebrog som kappe.
Inden da havde han vundet en OL-guldmedalje, som faktisk blev den første af slagsen for Danmark ved De Olympiske Lege i Paris.
Derfor havde han naturligvis også god grund til at smile efter kampen. Én ting er, at han fik endnu en OL-guldmedalje til samlingen. Noget helt andet er, at han formåede at vinde sin finale på meget overlegen manér.
Da det sidste point var spillet, havde den danske stjerne vundet sin kamp i to sæt med cifrene 21-11, 21-11.
Faktisk var han foran med 18-6 i andet sæt, men så begyndte nerverne at melde sin ankomst. Han kunne derfor sagtens have vundet større.
Det er alligevel en stor bedrift, at han har formået at vinde i så overlegen stil. Derfor skal man også helt tilbage til 2008 for at finde en større finalesejr i en OL-finale i herresingle.
Sådan skriver TV 2 Sport.
Dengang var det den kinesiske legende Lin Dan, der slog sin rival fra Malaysia, Lee Chong Wei.
I alt afgav Lin Dan kun 20 point til sin modstander, men det for Axelsens vedkommende var 22. Derfor var han tæt på at nå samme niveau som den kinesiske legende.
Efter sejren var der dog noget helt særligt, der sprang i øjnene. Da det stod klart, at danskeren havde vundet, var der nemlig ingen jubel at spore hos ham.
Han sagde tak for kampen til både modstander og dommere, før han gik ud til sine træneren og gav dem en ordentlig krammer.
Men så kunne han heller ikke holde sig rolig længere. Derefter begyndte han nemlig at løbe hele hallen rundt med Dannebrog på ryggen.
Over for TV 2 Sport satte han kort efter kampen ord på sekunderne efter sejren, som mange undrede sig lidt over:
"Hvis jeg skal være ærlig, så vidste jeg slet ikke, hvordan jeg ville juble, hvis jeg vandt. Jeg var så fokuseret på at vinde, være rolig og spille de rigtige slag," sagde han.
Fodbold
Tennis