Vildt beløb: Så meget tjente Anders Antonsen på at vinde stor turnering
Af: Marcus Dam
|
30/12/2024 13:57
Mest læste i dag
Turneringen bød ikke på ranglistepoint, men til gengæld en stor præmiesum.
Milliongevinst
Den danske stjerne blev inviteret til King Cup.
Turneringen er skabt af badmintonlegenden Lin Dan.
Stævnet blev afholdt som en showevent, men finalen blev alt andet end en formsag.
Antonsen mødte 18-årige Hu Zhe An, som pressede ham ud i tre sæt.
Hu Zhe An, der er tidligere juniorverdensmester, viste både talent og kampvilje, men det var Antonsen, der til sidst kunne trække sig sejrrigt ud.
På én af matchboldene var danskeren dog ude i et ophedet opgør med dommeren, da et slag fra kineseren fejlagtigt blev dømt inde.
Afgørelsen blev dog omgjort, og Antonsen sikrede sejren.
Selvom turneringen ikke er en del af den officielle badmintonkalender, var der masser at spille for.
Med sejren kan Antonsen hæve en præmiesum, der lød på hele 1,1 millioner kroner.
Gevinsten overstiger præmien for en titel ved prestigefyldte All England.
Efter sejren var Antonsen fuld af ros til turneringen og dens organisering:
"En stor tak til Lin Dan og King Cup for invitationen. I har flyttet barren for, hvordan man tager sig af spillerne og giver publikum en bedre oplevelse. Godt gået," skrev han på Instagram.
Læs også
Karrierens bedste år
King Cup-sejren markerer afslutningen på et fremragende år for Anders Antonsen.
Med fire officielle titler, heriblandt to på Super 1000-niveau, har danskeren leveret sin bedste sæson nogensinde.
Han kan nu holde en velfortjent pause, inden næste sæson for alvor skydes i gang.
Efter sejren delte Antonsen følgende billede på Instagram: