Chelsea-stjerne kan være på vej til Serie A

24/03/2022 14:03

|

Nicolai Busekist

Foto: Angel Martinez - FIFA/FIFA via Getty Images

Mest læste i dag

Jorginhos agent har antydet, at Chelsea-stjernen snart kan gøre comeback i Serie A, hvor han spillede for Napoli, inden han skiftede til Chelsea. 

Den italienske midtbanespiller havde et fantastisk 2021, hvor han hjalp The Blues til deres andet Champions League-trofæ, og hans land til EM-titlen. Og det ser nu ud til, at han kan vende retur til Serie A.

Med Chelsea kastet ud i økonomiske problemer, efter den britiske regerings beslutning om at sanktionere klubbens russiske ejer, Roman Abramovich, har spekulationerne omkring de største stjerne i klubben været mange. 

Ifølge Daily Star kan Jorginho meget vel være en af stjernerne, der forlader klubben: 

"At spille i Serie A er en drøm for ham, og hans hjerte forbliver i Italien. Som tingene ser ud i dag, kunne han spille for fire eller fem klubber: Milan, Inter, Juventus, Roma eller Napoli. Der er mange klubber interesserede i ham. Jeg har tidligere talt med PSG og Barcelona," siger hans agent Joao Santos. 

De sanktioner, der for nylig er pålagt Abramovich, betyder i øjeblikket, at Chelsea ikke er i stand til at sælge spillere. 

Med dette i mente tilføjede Santos, at Jorginho vil forblive i klubben indtil mindst 2023, men forblev tilbageholdende over for en kontraktforlængelse med klubben.