Cykelstjerne afslører drøm: Vil pensionere mor

Af: Nicolai Busekist

|

04/09/2022 11:27

Mest læste i dag

Den unge cykelrytter har en helt særlig drøm for sin cykelkarriere. Han har nemlig ikke blot en drøm om at vinde Tour de France. Han vil også kunne pensionere sin mor.

Som det gør sig gældende for de fleste cykelryttere, har danske Mattias Skjelmose en stor drøm om, at det en dag bliver ham, der står øverst på podiet på Champs-Élysées som vinder af Tour de France.

Det er dog ikke den eneste drøm, han har. Han har nemlig også en anden stor drøm, som dermed også bliver brugt som drivkraft for hans karriere som cykelrytter.

Her er der dog ikke tale om en drøm, der handler som sportslige resultater - i hvert fald ikke direkte. Den 21-årige cykelstjerne har nemlig en stor drøm om, at han en dag kan tjene så mange penge, at han kan pensionere sin mor.

"På et tidspunkt vil jeg gerne tjene så mange penge, at jeg kan pensionere min mor," fortæller han til B.T.

Han siger også, at det ikke er uden grund, at han har et ønske om at pensionere sin mor. Det skyldes nemlig, at hun har haft problemer med noget sygdom, der har gjort, at det er svært for hende at arbejde.