Af: Nicolai Busekist
|
04/08/2024 09:40
Mest læste i dag
Det blev ikke den store succes ved OL i linjeløb, som både de danske fans og cykelryttere havde sat næsen op efter. Til trods for, at det hverken blev til medaljer eller et stort resultat, var der alligevel en smule glæde at spore hos Michael Mørkøv.
Da han rullede over målstregen ud for Eiffeltårnet, var der dog også en anden følelse, der ramte ham. Han følte sig vemodig. Og det er der en helt årsag til, at han gjorde.
Den danske stjerne kørte nemlig sit sidste landevejsløb i den røde trikot. Desuden var det også karrierens sidste asfaltbatalje på den store scene, da han har meldt ud, at han indstiller sin karriere efter denne sæson. Derfor er der ikke lang vej igen for den rutinerede herre.
"Der var selvfølgelig nogle store følelser involveret i det. Det tænkte jeg på i morges; at det var sidste gang, jeg forberedte mig til så stort et landevejsløb," sagde han ifølge B.T.
Mørkøv var langt fra at være første mand over målstregen. Faktisk krydsede han stregen næsten 17 minutter efter Remco Evenepoel, der blev vinder af både løbet og guldmedaljen.
"Det er jo på nogle punkter vemodigt, men også med en stolt følelse af, at jeg som 39-årig stadig kan stå her og føle mig bedre end nogensinde. Og kunne levere en stor præstation for mit land i et olympisk landevejsløb," sagde Mørkøv.
Da han gav et interview efter løbet, var han også hurtig til at udelukke, at han kommer til at køre enten EM eller VM på landevej. Derfor er det helt afgjort, at lørdag var sidste dag i den røde trikot for Mørkøv, som har en både lang og glorværdig karriere bag sig.
Fodbold
Tennis