Af: Jesper Bengtson
|
10/03/2025 07:48
Mest læste i dag
Snart sker det.
Jonas Vingegaard står over for en ny udfordring i Paris-Nice, hvor han for første gang i et ugelangt etapeløb skal dele kaptajnrollen med holdkammeraten Matteo Jorgenson.
Den amerikanske rytter udtalte forleden, at han ville gå efter sejren, og Team Visma Lease a Bike har bekræftet, at der bliver to kaptajner i løbet, men det går tilsyneladende ikke danskeren på:
"Matteo og jeg er begge kaptajner her. Vi vil prøve at se, om vi kan vinde det som et hold," siger den ydmyge Glyngøre-dreng ifølge B.T.
Den dobbelte Tour de France-vinder ser en klar fordel i at have to stærke ryttere til at spille taktisk på de afgørende etaper.
Mens han i Algarve stod alene i finalen, håber han nu, at samarbejdet med Jorgenson kan skabe nye muligheder.
"Med Matteo og jeg begge værende kaptajner har vi altid en mand, som kan hoppe med i gruppen, hvor jeg i Algarve var lidt mere alene. Jeg var i en svær situation. Nu kan vi i stedet sætte andre i en svær situation," lyder det fra Vingegaard.
Siden triumfen i Volta ao Algarve har Vingegaard trænet hjemme i Midtjylland.
Han føler sig i god form, men ser stadig mulighed for forbedringer, hvilket der nok også er behov for, hvis han skal slå Tadej Pogacar, som har set skræmmende ud i 2025, i årets Tour de France.
Paris-Nice byder på stærk konkurrence fra blandt andre UAE Team Emirates og Red Bull - Bora-Hansgrohe.
Vingegaard går ind som bookmaker-favorit, men med en stærk Jorgenson ved sin side kan holdet have flere kort at spille i jagten på sejren.
Fodbold
Tennis