Af: Jesper Bengtson
|
29/07/2024 14:32
Mest læste i dag
Rygerne begyndte at svirre, da det lignede en umulig opgave for Jonas Vingegaard at vinde årets Tour de France.
Blandt andet blev der spekuleret en del i, om han skal køre Vuelta a España i efteråret, men kort efter Touren meldte han ud, at det ikke kommer til at ske:
"Jeg kører ikke Vueltaen i år, desværre. Jeg vil helt sikkert gerne køre det i fremtiden igen, men det bliver ikke i år. Jeg har brug for at hvile mig nu her, og så ser vi, hvad jeg skal resten af sæsonen," sagde han ifølge TV 2 Sport.
Det har selvsagt sat gang i en del spekulationer, og et af de løb, der spøger i kulissen, er VM i Schweiz, der køres i slutningen af september.
Senest var det den danske cykelstjerne, Mads Pedersen, der var ude i medierne og melde sig som hjælperytter ved en eventuel Vingegaard-deltagelse ved VM.
Nu tilslutter endnu en dansk landsholdsprofil sig til klubben af dem, der ønsker at se Jonas Vingegaard i aktion til VM.
Den unge Mattias Skjelmose, som allerede nu har gjort sig bemærket på på den internationale scene med deltagelsen i det igangværende OL, ser frem mod endnu større opgaver.
For Skjelmose er drømmen klar: at køre VM med Jonas Vingegaard, ved sin side:
"Jeg håber, at det bliver mig, vi kører for. Jeg håber også, at Jonas kører," siger Skjelmose til Ekstra Bladet.
Hans ambition er at øge Danmarks chancer for medaljer ved at have begge ryttere til stede:
"Jeg tror, at det kunne gøre Danmarks medaljechancer meget større, at vi begge to er til stede," tilføjer han.
Begge ryttere deltog i Tour de France sidste år, og Skjelmose ser det som en unik mulighed at kunne køre VM sammen med Vingegaard.
Han anerkender også, at det kan være risikabelt kun at satse på én kaptajn, når man har otte ryttere til rådighed.
Fodbold
Tennis