Af: Jesper Bengtson
|
04/05/2024 14:16
Mest læste i dag
Jonas Vingegaard var ude for et alvorligt styrt under Baskerlandet Rundt 2024.
Styrtet betød ikke blot, at han var nødt til at trække sig fra det spanske etapeløb, men også at han måtte acceptere, at han skulle befinde sig på et spansk hospital i to uger.
Kort efter styrtet kom det frem, at den ydmyge Glyngøre-dreng havde brækket sit kraveben og nogle ribben. Senere blev det også afsløret, at han som følge af de brækkede ribben havde punkteret en lunge.
Efterfølgende har det været sparsomt med detaljer omkring Vingegaards helbred, men i går fortalte sportsdirektør, Merjin Zeemannm, at der fortsat er en chance for, at Vingegaard bliver klar til Tour de France.
Michael Rasmussen, som også går under navnet Kyllingen, er slet ikke overrasket over, at Vingegaard kan blive klar til at gøre Tour de France.
Han er i stedet irriteret over, at holdet omkring den danske guldfugl har hold kortene så tæt til kroppen, som de har.
Det skriver Ekstra Bladet.
"Jeg tror bestemt, det er realistisk at være i form. Jonas har før vist, at han sagtens kan træne sig i form. Det undrer mig også. Hvorfor skal den del holdes hemmelig? Hvorfor fortæller de ikke bare, hvad han laver?", spørger Michael Rasmussen.
Det spørgsmål, alle stiller lige nu, er, om Jonas Vingegaard kan nå at komme i så god form, at han kan vinde Tour de France.
Fra sidelinjen kan det være svært at vurdere, hvor gode chancer danskeren har for at lave hattrick, men Michael Rasmussen har alligevel forsøgt at sætte procenter på de forskellige favoritter:
"Med den viden vi har nu, vil jeg give ham 20 procents chance for at vinde Tour de France. Tadej Pogačar 70 procent og de sidste ti procent til Roglič og Remco Evenepoel", siger han.
Om Vingegaard overhovedet stiller til start i Tour de France, vil kun tiden give svar på.
Fodbold
Tennis