Godt nyt for Jonas Vingegaard: Får stjerne med til Tour de France
Af: Nicolai Busekist
|
05/01/2024 17:00
Mest læste i dag
Til sommer skal Jonas Vingegaard forsøge at vinde Tour de France for tredje gang i træk. Hvis det skal blive en succes, er han nødt til at have solide hjælpere med.
Netop derfor er han sandsynligvis rigtig glad for, at han kommer til at få selskab af Matteo Jorgenson. Det er nemlig blevet offentliggjort, at han ikke blot skal deltage i klassikerne. Han skal også hjælpe Vingegaard i bjergene under Tour de France.
Den amerikanske stjerne er forud for 2024-sæsonen skiftet til Team Visma | Lease a Bike, efter at have været hos Movistar i fire sæsoner.
I denne forbindelse har han gjort det klart, at han ser frem til at skulle hjælpe Vingegaard med at vinde sit tredje Tour de France. Faktisk kalder han det for en drøm at være en del af det hold, der vinder det franske etapeløb.
"Sidste sæson havde jeg gode resultater i foråret. I år vil jeg hjælpe holdet med at opnå deres mål i klassikerne, og jeg vil hjælpe Jonas Vingegaard med at vinde sit tredje Tour de France. Det er et personligt mål for mig at være en del af et hold, der vinder Tour de France, så det ser jeg frem til," siger han til Velo.
Sidste år vandt Jorgenson sin første professionelle sejr, da han vandt tredje etape af Tour of Oman. Det var også med til at sikre, at den amerikanske stjerne kunne tage den samlede sejr.
I år kommer han til at indlede sin sæson i Belgien, hvor han skal køre Omloop Het Nieuwsblad og Kuurne-Bruxelles-Kuurne. Derefter går turen videre til Paris-Nice, hvorefter han skal køre både E3 Harelbeke, Dwars Door Vlaanderen, Flandern Rundt og Paris-Roubaix starter.
Først derefter kan han rette fokus på Tour de France, hvor han - som sagt - skal forsøge at hjælpe Vingegaard til endnu en triumf.