Af: Nicolai Busekist
|
09/03/2024 17:06
Mest læste i dag
Der skal ikke være nogen tvivl om, at Jonas Vingegaard har gang i en rigtig god sæson. Han var igen i aktion lørdag i Tirreno-Adriatico, hvor han bragte sig i en rigtig god position til at vinde løbet samlet.
Den danske stjerne kunne nemlig helt alene køre over målstregen på kongeetapen i Tirreno-Adriatico. Dermed tog han endnu en sejr i denne sæson – og det er desuden anden dag i træk, at han var først over målstregen.
Dermed har han igen vist, at han er mindst et niveau over de andre ryttere, der er med i det italienske løb. Den danske stjerne vandt i suveræn stil, da han for alvor fik sat konkurrenterne på sjette etape.
Vingegaard satte sit angreb ind med seks kilometer til mål. Da han først begyndte at træde til, var der ingen af hans konkurrenter, der fik ham at se igen. I hvert fald ikke før de kørte over målstregen, hvor han stod og ventede på dem.
På grund af den flotte sejr, er der heller ikke nogen tvivl om, at han holder fast i den blå førertrøje i det italienske løb. En anden grund til at glæde sig er, at det har betydet, at han har fået udbygget sin føring i klassementet.
I skrivende stund har han 1 minut og 24 sekunder ned til Juan Ayuso (UAE Emirates) på andenpladsen, mens Jai Hindley (Bora) indtager tredjepladsen 1 minut og 52 sekunder efter. Det skriver Ritzau.
Søndag skal de afsted på løbets sidste etape, hvilket er en flad én af slagsen. Derfor virker det meget sandsynligt, at Vingegaard ender med at vinde løbet samlet.
Fodbold
Tennis