Jonas Vingegaards træner vil have ham væk fra Danmark: "Det er ikke det rette sted"
Af: Nicolai Busekist
|
17/05/2024 17:48
Mest læste i dag
Jonas Vingegaard pådrog sig flere og alvorlige skader for halvanden måned siden under Baskerlandet Rundt. Siden er han vendt tilbage til cyklen, hvilket er et positivt tegn forud for Tour de France. Hans træner, Tim Heemskerk, fortæller nu om, hvad der foregår bag kulisserne for tiden.
"Vi har med en dobbelt Tour de France-vinder at gøre. Vi ved, at disse fyre er mentalt stærke, men også kan komme sig hurtigt," sagde Vingegaard-træner Tim Heemskerk til CyclingWeekly.
"På tidspunktet for styrtet er disse fyre i topform. De er ikke gennemsnitlige atleter... Hver gang har vi fået beskeder om, at han forbedrer sig så hurtigt."
Som det er tilfældet med andre professionelle ryttere, ser danskerens genoptræning ud til at gå hurtigt. Team Visma - Lease a Bike gør da også en stor indsat for at bringe ham op tilbage i form forud for Tour de France. En vanskelig mission, men det er ikke umuligt.
"Vi har holdt kontakt med hinanden hver dag, og hver dag går det i retning af måske at kunne udføre noget normalt træning om noget tid," lød det.
Han deltager ikke i holdets igangværende træningslejr med sine holdkammerater, hvilket er forståeligt nok. Men det betyder ikke, at han ikke vil træne med sine holdkammerater, før han (hvis alt går godt) stiller til start ved Tour de France.
"Danmark er ikke det rette sted til at forberede sig til Tour de France. Så man skal i fremtiden, når tingene går i den rigtige retning, køre lange stigninger," sagde Vingegaards træner.
"Forhåbentlig vil han kunne deltage i en del af forberedelserne sammen med alle de andre ryttere. Vi har et hold, der tager til Sierra Nevada for at forberede sig, og derefter vil det hold også tage til Criterium du Dauphine og derefter til Tignes."
"Jeg håber virkelig, at vi vil forbedre os hver dag, så han er i stand til at deltage med holdet i Tignes og være en del af en gruppe. Jeg er positiv omkring dette."
Vingegaard kommer ikke til at deltage i Dauphiné, og det er mest sandsynligt, at han slet ikke vil deltage i noget løb før Touren.
"Måske bliver det bare træning hele vejen, og der bliver måske ikke noget løb. Men det vil også afhænge af, hvad tilbagemeldingerne fra Jonas er i de næste to til tre uger," afsluttede han.