Kun få andre har gjort det: Tadej Pogacar opnår vanvittig bedrift

Af: Nicolai Busekist

|

06/05/2024 12:34

Tadej Pogacar har meldt sig ind i en meget fin klub, som kun få andre cykelryttere kan bryste sig af at være en del af.

Mest læste i dag

25-årige Tadej Pogacar har de seneste år vist, at han er en af de bedste cykelryttere i verden. Der er sandsynligvis mange, der vil mene, at han rent faktisk er den bedste.

Søndag var han i aktion på 2. etape af Giro d'Italia, hvor UAE Emirates-stjernen kunne glæde sig over at være først over målstregen. Men det var faktisk ikke alt, der gav ham grund til at hæve armene over hovedet.

I lang tid har det været et mål for Pogacar at vinde en etape i alle tre Grand Tours. Det mål her han nu opnået, da han kun manglede en etapesejr i Giro d'Italia.

Allerede lørdag havde han en god chance for at vinde en etape, men det mislykkedes, da han tabte den afgørende spurt. Søndag tog han revanche med en overlegen solotur op til Santuario di Oropa, og dermed beviste han igen, hvorfor han er favorit til at vinde den samlede sejr.

"Det har altid lagt mig på sinde at have alle tre etapesejre. Det er ikke noget, mange ryttere har, og det er en stor ting i cykling, så jeg er glad," sagde Pogacar ifølge nyhedsbureauet AFP.

Med sejren kunne han også glæde sig over at bringe sig i front i det samlede klassement. Derfor kan han starte den 3. etape iført den lyserøde førertrøje.

"De kaldte mig frem, og vi satte et tempo, vi kunne lide, så det var perfekt. Jeg ville bare have etapesejren. Drømmen var at tage den lyserøde trøje, og nu kan jeg slappe lidt af de næste par dage, og vi kan være i sikkerhed under sprinterne," lød det.

Daniel Martínez (Bora) og Geraint Thomas (Ineos) kørte over målstregen som nummer to og tre. Inklusive bonus har Pogacar skabt sig en føring på 45 sekunder ned til nærmeste forfølger i klassementet.