Af: Nicolai Busekist
|
03/02/2024 19:14
Mest læste i dag
Mads Pedersen har haft en rigtig god karriere, der blandt andet har budt på en samlet sejr ved VM. Ikke nok med det, så har han også vundet hele seks etaper i Grand Tours.
Alligevel er han endnu ikke helt tilfreds med, hvad han har opnået. Han føler nemlig, at der er én ting, der mangler på hans CV. Helt konkret ønsker han at vinde et monument, hvilket han endnu ikke har formået at gøre.
Der er flere gange, hvor han har været tæt på. Blandt andet er det lykkedes ham at komme på podiet to gange i Flandern Rundt. Derudover har han også sikret sig en 4.-plads i Paris-Roubaix og to 6.-pladser i Milano-Sanremo.
At han har kørt sig til flere podieplaceringer, er dog ikke nok for ham. Derimod har han et stort mål om at vinde et monument i denne sæson. Hvis han formår at gøre dette, så vil han kalde denne sæson for en stor succes.
"Hvis jeg kan slutte 2024-sæsonen af med en monumentsejr og intet andet, er det en succes. Hvis jeg kunne bytte alle mine sejre ud med et monument, ville jeg gøre det," siger Pedersen til VelonCC.
Han får første chance for at vinde denne sejr i marts, hvor han skal køre Milano-Sanremo. I samme måned skal han også være med i Flandern Rundt. Han skal igen i aktion ved Paris-Roubaix, som bliver kørt i april.
Indtil videre har den danske stjerne fået en god start på denne sæson, da han i disse dage deltager i det franske etapeløb Etoile de Bessèges. Her formåede han at sikre sig en førsteplads på 3. etape.
Fodbold
Tennis