Michael Mørkøv med hård udmelding om superstjerne: Han var ikke særlig god

Af: Nicolai Busekist

|

11/06/2024 13:15

Cykling
Foto: Alex Broadway/Getty Images
Foto: Alex Broadway/Getty Images
Michael Mørkøv havde ikke det store problem med at slå fast, at superstjernen ikke havde været særlig god.

Mest læste i dag

Mark Cavendish kan for alvor skrive sig ind i historiebøgerne ved Tour de France i år. Hvis han vinder blot én etape, vil han være den cykelrytter, der har vundet flest etaper i historien.

I skrivende stund må han dele rekorden med Eddy Merckx, da de begge har vundet 34 etaper. Egentlig havde han sat sig for at indstille sin karriere, men udsigten til at kunne slå rekorden har fået ham til at tage en sæson mere.

Faktum er dog, at der er bekymrende nyt forud for Tour de France. Den 39-årige stjerne fra Isle of Man er i disse dage med i Schweiz Rundt, hvor han på mandagens etape viste et niveau, der er langt fra at være Tour de France-værdigt.

Hvis han skal gøre sig forhåbninger om at vinde sin etape nummer 35 i Tour de France, er han nødt til at hæve sit niveau. På 2. etape af Schweiz Rundt blev han nemlig sat af feltet med 24 kilometer til mål, hvilket kom som lidt af et chok for holdkammeraten Michael Mørkøv.

"Jeg synes ikke, at han var særlig god i dag (mandag, red.). Det overrasker mig egentlig lidt, fordi på de første stigninger, hvor der blev kørt ret solidt og hårdt, så han godt ud. Der var jeg meget optimistisk," sagde Mørkøv til TV 2 Sport.

"Det, jeg så fra ham til sidst, er ikke det niveau, jeg så fra ham på træningslejren. Jeg tror ikke, at han var helt på toppen, men jeg tror på, at løbet kommer til at gøre os godt."

På trods af dette hævdede Mørkøv, at han ikke er bekymret for Cavendish. Han har nemlig set ham på holdets højdetræningslejr, hvor han tilsyneladende viste helt andre takter.