Nu er det officielt: Her er Kasper Asgreens nye hold

Af: Nicolai Busekist

|

10/10/2024 09:41

Cykling
Foto: Tim van Wichelen - Pool/Getty Images
Foto: Tim van Wichelen - Pool/Getty Images
Det har længe været kendt, at Kasper Asgreen skulle finde sig et nyt hold til næste sæson, hvilket han nu har gjort.

Mest læste i dag

Der har været en del tvivl om, hvor Kasper Asgreen skulle køre i næste sæson, men det er der nu kommet svar på. Den danske cykelrytter er nemlig blevet offentliggjort som ny rytter for det amerikanske hold EF Education-EasyPost.

Den tidligere Flandern Rundt-vinder har sat sin underskrift på en toårig aftale med holdet. Det betyder også, at han efter denne sæson er færdig hos Soudal Quick-Step, som han har været en del af siden 2018.

I et interview med Ekstra Bladet fortæller han, at EF Education-EasyPost ikke var det eneste hold, han var i dialog med. Derimod havde han flere tilbud på hånden, som han kunne vælge mellem. At han i sidste ende besluttede sig for at vælge EF, er der dog en helt særlig årsag til.

"Jeg valgte at gå med dem, fordi jeg synes, den måde, de kører cykelløb på, er spændende og en måde, jeg kan se mig selv passe godt ind i," siger han til Ekstra Bladet.

Grunden til, at han har valgt at sætte sin krusedulle på papiret hos det amerikanske hold, er EF's særlige måde at køre cykelløb på. Han mener, at det er et hold, der altid præger de løb, de deltager i. Desuden er de også kendetegnet ved angrebslyst og gennemtænkte planer.

"Jeg er selv meget imod at sidde i feltet og vente på, hvad de andre gør og så reagere på det. Hvorfor ikke selv forsøge at diktere, hvad der skal ske? Det, synes jeg, de er gode til, og det er egentlig den primære grund til, jeg har valgt dem," lyder det også fra ham.

Der har været rigtig mange rygter om, hvem Asgreen ville tilslutte sig i næste sæson. Blandt andet har han også været sat i forbindelse med Tudor Pro Cycling, der er et schweizisk hold, der ejes af Fabian Cancellara.