Rasmus Frøkjær Kristensen
Der er langt mellem nummer 1 og 2.
Team Visma | Lease a Bike sluttede 2025 som årets næstbedste UCI-hold, selvom de havde færrest løbsdage af alle WorldTour-mandskaber.
Det siger noget om effektiviteten på det hollandske storhold. Det siger også noget om, hvor meget enkelte ryttere trak læsset.
Når man gennemgår tallene, står én præstation klart tydeligere end alle andre.
Det skriver mediet cyclinguptodate.
Vingegaard leverer på trods af modgang
Jonas Vingegaard topper ikke blot Vismas interne rangliste, med 5944 point.
Han gør det med en margin, der næsten virker uvirkelig.
Foråret blev ødelagt af et styrt i Paris–Nice, og fra marts til maj var pointene stort set ikke-eksisterende.
Alligevel slutter han året med mere end dobbelt så mange point som sin nærmeste holdkammerat.
Forklaringen ligger i den sædvanligt stærke sommer og sensommer.
Vingegaard blev nummer to i både Critérium du Dauphiné og Tour de France efter Tadej Pogacar, og senere vandt han Vuelta a España foran João Almeida.
Dét er resultater, der giver pote i pointregnskabet.
Han ender som årets næstmest scorende rytter på tværs af hele WorldTouren, kun overgået af Pogacar.
Van Aert viser klassen i støtterollen
Wout van Aert tager andenpladsen internt på holdet, med 2908 point.
Han brugte store dele af sæsonen som hjælperytter, hvilket normalt koster resultater.
Alligevel formåede han at samle en imponerende mængde point.
Etapesejre i både Giro d’Italia og Tour de France, plus en række topplaceringer i klassikerne, understreger hans alsidighed og stabilitet.
Olav Kooij indtager tredjepladsen, hvilket kommer en smule bag på mange.
Han overgår både Simon Yates og Matteo Jorgenson, selv om de har fået langt mere medieopmærksomhed i løbet af året.
Kooijs sprintstyrke og velvalgte kalender gjorde forskellen.
Udover to etapesejre i Giroen tog han blandt andet sejren i GP d’Isbergues og høje placeringer i Kuurne–Bruxelles–Kuurne, Bretagne Classic og Milano–Sanremo.
Grand Tour-specialisterne tæt efter
Simon Yates ender som nummer fire.
Hans sejr i Giro d’Italia gav over 1000 point og udgjorde mere end halvdelen af hans sæsonhøst.
Resten af året var præget af korte glimt af form, men ikke de store resultater.
Matteo Jorgenson fuldender top fem.
Han vandt igen Paris–Nice og viste høj klasse gennem hele sæsonen, selv om hans rolle som fast hjælper for Vingegaard i Dauphiné, Touren og Vueltaen begrænsede mulighederne for egne resultater.
