Kris Isaksen
En ny analyse kaster uventet lys over Tadej Pogačars fysiske formåen og antyder, at cykelsporten måske står over for et præstationsniveau, ingen havde forudset.
En ny videnskabelig analyse giver et opsigtsvækkende indblik i Tadej Pogačars fysiske formåen.
Den slovenske Tour de France-stjerne har muligvis den højeste VO2 max, der nogensinde er målt hos en vinder af løbet, hvilket understreger hans status som et af cykelsportens mest ekstraordinære talenter.
En iltoptagelse på rekordniveau
Den norske forsker Ole Kristian Berg har netop offentliggjort en gennemgang af Pogačars præstationer i Journal of Science & Cycling.
Her anslår han, at slovenerens VO2 max kan ligge omkring 96 ml/kg/min.
Det er et niveau, der overgår legender som Miguel Induráin, Chris Froome og Greg Lemond, der alle er kendt for ekstreme fysiologiske forudsætninger.
VO2 max beskriver kroppens maksimale iltoptagelse under hårdt arbejde.
De mest eliteprægede mandlige cykelryttere befinder sig typisk et sted mellem 75 og 90, og kun få når over 90.
Et tal i midten af 90’erne placerer Pogačar i en kategori, hvor konkurrencen er forsvindende lille.
Det skriver Cyclingweekly.
Klatringer på et historisk højt niveau
Bergs analyse bygger på seks af Pogačars markante bjergetapesejre i Touren i 2024 og 2025, herunder Plateau de Beille, Isola 2000 og Mont Ventoux.
Her vurderede han rytteren til at ligge mellem 6,4 og 7 watt pr. kilo, med en gennemsnitlig effekt på 442 watt over længerevarende stigninger.
Den mest imponerende præstation blev registreret på enkeltstarten op ad Peyragudes i 2025.
Her anslås Pogačar at have holdt omkring 7 w/kg, svarende til 462 watt. Det understøtter billedet af en rytter, der både fysisk og teknisk formår at presse sig selv ud over det, der normalt anses for muligt i en Grand Tour.
Metode og forbehold
Analysen tager udgangspunkt i offentligt tilgængelige data om kropsvægt, cykelvægt og klatretider.
Vind- og trækpåvirkning er ikke medregnet, hvilket kan give en vis usikkerhed.
Berg vurderer dog, at et VO2 max-niveau i midten af 90’erne er realistisk, særligt fordi en af præstationerne var en enkeltstart, hvor træk ikke kan påvirke resultatet.
Nye perspektiver for Touren
Pogačars værdier kan muligvis være endnu højere under optimale forhold uden tre ugers løbstræthed.
Berg udtrykker i sin artikel et håb om, at Tour de France 2026 vil byde på nye grænsebrydende præstationer.
Pogačars fortsatte udvikling tyder på, at cykelverdenen endnu ikke har set hans fulde potentiale.
