Forside Cykling Så mange penge får Jonas Vingegaard for at vinde Giro...

Så mange penge får Jonas Vingegaard for at vinde Giro d’Italia i 2026

Så mange penge får Jonas Vingegaard for at vinde Giro d’Italia i 2026
Foto: photofort 77 / Shutterstock.com

Nu vil kun tiden vise, hvordan pengene fordeles.

Når Jonas Vingegaard og resten af feltet træder i pedalerne ved Giro d’Italia i 2026, kæmper de om en samlet præmiepulje på 12,25 millioner kroner.

Beløbet er fuldstændig på niveau med sidste års udgave af cykelløbet.

Til sammenligning var der 16,6 millioner kroner på højkant under Tour de France i 2025.

Anderledes så situationen ud i Vuelta a Espana, hvor rytterne blot havde 7,60 millioner kroner at køre om.

Det skriver Feltet.dk.

Hvor meget får man for at vinde?

Det er ikke nogen hemmelighed, at Jonas Vingegaard er storfavorit til at vinde løbet – men hvor stor en del af den samlede præmiepulje får han, såfremt det sker?

Svaret er egentlig meget ligetil, men der er alligevel en nuance, som også har noget at sige.

Førstepladsen kan se frem til en check på 1,98 millioner kroner, men antallet af dage i førertrøjen har også noget at sige.

Der tikker nemlig små 15.000 kroner ind på kontoen for hver dag, man sidder i førertrøjen.

Andenpladsen må tage til takke med godt 990.000 kroner, mens tredjepladsen henter lige over 500.000 kroner.

Gevinster i trøjerne

Klassementet er utvivlsomt det mest indbringende, fordi der er mere end 4,4 millioner kroner at hente samlet.

Kigger man på pointkonkurrencen, lyder den samlede pulje på 550.000 kroner, mens vinderen af selve pointtrøjen får små 75.000 kroner.

Tager man bjergtrøjen, bliver præmien yderligere halveret, og den samlede bjergpulje lyder på 400.000 kroner.

Den hvide ungdomstrøje indbringer præcis ligesom pointtrøjen 75.000 kroner, selvom der ‘kun’ kæmper om 340.000 kroner samlet i ungdomskonkurrencen.

Sprint kan også vise sig at være en god forretning for lynhurtige ryttere.

Cykler man først over stregen ved en indlagt spurt, tjener man 3.750 kroner, og tager man den samlede spurtsejr, vinder man 60.000 kroner.

Ads by MGDK