Video går viralt: Tadej Pogačar sender svinder afsted mod Jonas Vingegaard

Af: Jesper Bengtson

|

06/06/2025 12:18

Cykling
Luka Stular / Shutterstock.com
Luka Stular / Shutterstock.com
Videoen har taget internettet med storm.

Mest læste i dag

Jonas Vingegaard og Tadej Pogačar er to af de største stjerne i cykelsporten.

Der er en gensidig respekt mellem de to stjerneryttere, hvilket også er kommet til udtryk flere gang - både i interviews og på jernhesten.

Nu viser det sig dog, at alt måske ikke er helt så rosenrødt under overfladen.

Sådan skriver Ekstra Bladet via Feltet.

Video vækker opsigt

Et dramatisk øjeblik fra sidste års Tour de France stjæler rampelyset i traileren til den nye sæson af Netflix-serien 'Tour de France: Etape for Etape'.

Midt i støvet fra den berømte grusvejsetape, hvor en lille elitegruppe med Tadej Pogačar, Jonas Vingegaard og Remco Evenepoel fik hul til feltet, opstår et intenst øjeblik.

Pogačar vender sig og råber - tilsyneladende direkte mod Vingegaard - de skarpe ord: "Fuck you man".

Klippet, som optræder omkring 26 sekunder inde i traileren, har skabt heftig debat. Flere gennemgange og uvildige vurderinger peger nu på, at det faktisk er netop dét, Pogačar råber.

Det mener de i hvert fald hos feltet.

Situationen

Konteksten er velkendt.

På et tidspunkt, hvor samarbejde kunne have bragt trioen langt, valgte Vingegaard at lade være med at tage føringer til stor frustration for Pogačar og Evenepoel.

Efter etapen kritiserede flere ryttere den danske stjernes beslutning, men nu viser det sig altså, at følelserne kogte over allerede undervejs.

Serien har premiere den 2. juli og dykker som altid ned i sidste sommers Tour med adgang til ryttere, holdbiler og højdramatiske øjeblikke.

Traileren, med det nu virale klip, kan ses på Netflix’ officielle kanaler.