En Leicester City-fan løb under kampen mellem Leicester City og Nottingham Forest på banen, og slog ud efter flere spillere.
Leicester fik søndag en afklapsning af Nottingham Forest på 4-1, hvor danske Philip Zinckernagel spillede en hovedrolle.
LÆS OGSÅ: Formel-1 hold melder ud: Han er tilbage
Afklapsning blev for meget for en enkelt Leicester-fan, der ved stillingen 3-0 løb på banen og slog ud efter flere Nottingham Forest-spillere, der var i færd med at juble.
Det gælder også danske Philip Zinckernagel, der var en del af jubelscenen, og derved fik sig et slag.
Ifølge Daily Star var der allerede ballade inden kampstart, hvor flere Leicester-fans ødelagde vinduer og stole på pubs i nærheden af stadion.
Leicester City har allerede været på Twitter for at undskylde for episoden:
"Vi bifalder den hurtige reaktion, som stewarderne havde for at pågribe en person, der vil være underlagt livstidsforbud fra alle LCFC-kampe hjemme og ude," skriver Leicester City på Twitter.
Leicester City har dog endnu ikke kommenteret på episoderne før kampstart, hvor flere Leicester-fans gik amok på pubs i Nottingham. Her blev der både kastet med borde og stole.
Philip Zinckernagel, der åbnede scoringen, kan dog se frem til mere spilletid i FA Cup efter 4-1-sejren over Leicester City. I næste runde skal de op imod Huddersfield fra The Championship.