Ekskæreste sagsøger Tiger Woods for enormt beløb

10/03/2023 09:58

|

Nicolai Busekist

Foto: Michael Owens/Getty Images

Mest læste i dag

Erica Herman, der er Tiger Woods' ekskæreste, sagsøger ham angiveligt for et enormt beløb, da han har 'narret' hende til at forlade deres tidligere hjem.

Den amerikanske golfstjerne er angiveligt gået fra sin kæreste, og det tidligere par er nu endt i juridiske stridigheder.

39-årige Herman har valgt at sagsøge golflegenden, da hun vil have annulleret en aftale om tavshedspligt, som 47-årige Woods efter sigende fik hende til at underskrive i starten af deres forhold.

Herman hævder, at tavshedspligten bør annulleres, når der er beviser for overfald eller chikane.

Nu skriver Daily Mail, at Herman 'anlagde en separat sag' mod Woods' fond i oktober sidste år, hvori hun hævder, at hun blev smidt ud af deres fælles hjem.

I denne sag kræver hun angiveligt at få betalt en erstatning på 30 millioner dollars for følelsesmæssige skader. Det svarer til ca. 211 millioner kroner.

I retsdokumenterne hævder hun, at personer, der arbejder for Woods, fik hende overtalt til at forlade deres hjem, der kostede 48 millioner dollars, for at tage på en kort ferie.

Men da hun ankom til lufthavnen, fortalte de hende, at hun var blevet smidt ud af ejendommen.

Herman hævder, at Woods' repræsentanter fjernede 40.000 dollars af hendes penge og fremsatte 'lurvede og ærekrænkende påstande' om, hvordan hun havde fået det i første omgang.

Herman siger, at hun skulle have haft lov til at bo i det luksuriøse palæ, der ligger i Hobe Sound i Florida, i yderligere fem år.