Er blevet bedt om at stoppe: Lewis Hamilton risikerer bøde

08/04/2022 08:03

|

Nicolai Busekist

Foto: Mark Thompson - Formula 1/Formula 1 via Getty Images

Mest læste i dag

Den syvdobbelte verdensmester kan se frem til en straf, hvis han fortsætter med at bryde reglen.

Lewis Hamilton kan blive straffet af FIA for sin næsepiercing, hvis han fortsætter med at bære den under løbene.

Niels Wittich, der afløste den nu tidligere løbsdirektør Michael Masi, har mindet kørerne om, at det ikke er tilladt at bære enhver form for smykke under et løb.

Og med det australske Grand Prix i Melbourne i weekenden har tyskeren udsendt en venlig påmindelse om, at det altså er strengt forbudt:

"Det er forbudt at bære smykker i form af kropspiercinger eller metalhalskæder under løbene, og kan derfor blive kontrolleret inden start," siger Niels Wittich ifølge Give Me Sport

Mens FIA holder fast i, at dette ikke er rettet mod nogen bestemt person, ved de fleste Formel 1-fans, at Lewis Hamilton bærer sin næsepiercering hele tiden. 

På grund af dette har Hamilton en reel chance for at få en bøde i denne situation, og den kan blive stor.

Formel E-kørerne Lucas di Grassi, Jean-Eric Vergne og Andre Lotterer blev for eksempel alle idømt en bøde på 76.000 kroner for at bære undertøj, der ikke var i overensstemmelse med kravene.

Skulle Hamilton derfor blive taget i regelbruddet før løbet, er der sandsynlighed for, at han vil modtage en bøde på en lignende størrelse.