Fans vil have klubpræsident afsat

13/03/2022 17:57

|

Nicolai Busekist

Foto: David Ramos/Getty Images

Mest læste i dag

Efter dårlige resultater i Champions League, vil fans have klubpræsident sparket ud.

Flere PSG-fans har opfordret klubbens præsident, Nasser Al-Khelaifi, til at trække sig fra sin stilling, efter holdets seneste kollaps i Champions League.

Ligue 1-giganterne så ud til at nå kvartfinalen i Champions League i onsdags, da de samlet var foran med 2-0 mod Real Madrid. De kollapsede dog i anden halvleg og blev slået ud takket være et hattrick af Karim Benzema.

PSG tilføjede ellers en række stjerner til deres trup sidste sommer, såsom Lionel Messi, Gianluigi Donnarumma og Sergio Ramos, men det har ikke været nok til at føre dem til CL-trofæet.

Klubbens såkaldt Ultras føler, at der er behov for forandring, hvorfor de har sat spørgsmålstegn ved klubbens politik om at købe stjernespillere, der ikke arbejder sammen.

Ifølge Daily Mail har gruppen af fans udtrykt deres frustration i et brev til PSG’s præsident: 

"Hvordan kan du have en ægte game-plan, når dit hold ikke er andet end en flok stjerner, der næsten ikke supplerer hinanden? Hvordan kan en træner være den respekterede leder af omklædningsrummet, når han tydeligvis ikke er den sande beslutningstager?," skriver de blandt andet i brevet.

Presset på Al-Khelaifi ser ud til at stige, få dage efter at han angiveligt truede en ansat i Real Madrid og tvang sig ind i dommerens omklædningsrum efter PSG's dramatiske exit.

UEFA har indledt en disciplinærsag mod ham, hvor de undersøger, om han skal straffes for sine handlinger.