FC Midtjylland sælger talent til storklub

17/02/2022 16:16

|

Nicolai Busekist

Foto: Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images

Mest læste i dag

FC Midtjylland har solgt den 16-årige Jonathan Asp til en europæisk storklub.

Den unge midtbanespiller skal fra sommer til at vænne sig til nye omgivelser. Han skifter nemlig til storklubben Bayern München.

Her skal han i første omgang spille på U17-holdet. Men Bayern München ser et stort potentiale i den unge dansker. 

Derfor har de også givet ham en lang kontrakt, uden at oplyse hvor langt kontrakten løber. 

Dog er de glade for at have landet en aftale med Jonathan, da de har fulgt ham i lang tid:

"Vi har observeret Jonathan meget tæt over en længere periode. FC Midtjylland er kendt for sit fremragende ungdomsarbejde, og vi er glade for, at et lovende talent med særlige kompetencer kommer til vores akademi."

"Han er karakteriseret ved et højt niveau af spilintelligens, han er meget stærk og målfarlig," siger chefen for akademiet Jochen Sauer til klubbens hjemmeside.

FC Midtjylland er også glade for aftalen med Bayern München, og glade for den talentudvikling de kan lave:

"Det er et klap på skulderen til både Jonathan og vores akademi, at en Champions League-klub som Bayern München banker på med stor interesse for ham. Det har vi lyttet til, og vi har indgået en aftale, som glæder alle parter," siger akademichef Flemming Broe til FC Midtjyllands hjemmeside.