Af én grund vil Xabi Alonso ikke skifte til Liverpool

Af: Nicolai Busekist

|

07/03/2024 17:02

Der er én grund til, at Xabi Alonso ikke har mod på et skifte til Liverpool efter denne sæson.

Mest læste i dag

I Liverpool er de på jagt efter en ny træner, da Jürgen Klopp har meldt ud, at han stopper i klubben til sommer. Derfor har den engelske klub været kædet sammen med flere kandidater på det seneste.

Blandt andet har der været forlydender om, at danske Thomas Frank kan blive ny træner i Anfield-klubben. På nuværende tidspunkt virker dette dog meget usandsynligt.

Flere medier har skrevet, at Liverpool skulle have et særligt godt øje til Xabi Alonso. Han har gang i en helt fantastisk sæson i Bayer Leverkusen, der har gjort ham til en af de mest eftertragtede trænere i verden.

Det betyder, at Liverpool ikke er ene om at have et ønske om at få hans underskrift på en kontrakt. Dette skulle Bayern München også have et stort ønske om.

Ifølge Sky Sports er der allerede forhandlinger mellem Alonso og München. Anderledes forholder det sig for Liverpool, der kan få svært ved at hente ham - og det er der én særlig årsag til.

"De har informationer om, at hvis han skifter, vil han skifte til Bayern og ikke Liverpool. Alonso siger, at Liverpool og Klopp-æraen er svær at efterfølge. Man har mere at tabe, end man har at vinde," siger Sky Sports-journalist Florian Plettenberg. 

Uanset om Liverpool eller München bliver hans næste destination, er enhver interesseret klub nødt til at betale dyrt for at hente ham.

Den spanske træner har kontrakt med Leverkusen i yderligere to år, og de er ikke meget for at slippe ham. Ifølge Sky Sports betyder dette, at han kan koste helt op mod 186 millioner kroner.