Danske Andreas Christensen var en stor succes for FC Barcelona i sidste sæson. I år har det været en sag, da han ikke har fået helt så meget spilletid i defensiven.
På det seneste har det dog ændret sig. Christensen er blevet rykket op til den defensive midtbane, hvor han har gjort det godt.
Denne rolle har han indtaget siden starten af februar, hvorfor det er blevet til i alt syv kampe. Ingen af disse kampe har Barcelona tabt, hvorfor det ikke er uden grund, at Xavi har beholdt ham i denne rolle.
Faktisk har han gjort det så godt, at han er blevet sammenlignet med Sergio Busquets. Det må siges at være noget af en sammenligning, da Busquets er en sand legende i den spanske klub.
Ter Stegen er en af dem, der har lagt mærke til, at Christensen trives godt på den defensive midtbane. Derfor har han også givet ham stor ros for det.
"Det var Xavis beslutning. Det giver os en god balance mellem linjerne, som vi havde svært ved før både i forsvar og angreb," sagde Ter Stegen ifølge bold.dk på et pressemøde forud for Barcelonas kamp mod Napoli i Champions League.
"Det giver os ærligt talt meget. Jeg er glad på hans vegne, selvom han var meget komfortabel som midterforsvarer. Jeg ser på ham med ro og tillid."
Tirsdag skal Barcelona i aktion mod Napoli. Det er en vigtig kamp for den spanske klub, da den første kamp endte 1-1.
Hvis Xavi og co. skal spille sig videre fra ottendedelsfinale, er det derfor vitalt, at de leverer en god kamp. Ellers kan de få meget svært ved at avancere til kvartfinalen i den store turnering.