Af: Jesper Bengtson
|
20/05/2024 11:02
Mest læste i dag
Bo Henriksen har mildest talt gjort det fremragende i Mainz 05, og et hav af gode præstationer betyder, at holdet har sikret sig endnu en sæson i den bedste, tyske række.
Den tidligere Horsens-træner tog over, da Mainz var syv point fra at ligge over stregen, men her 13 kampe senere har piben altså fået en helt anden lyd.
Det skriver TV 2.
Mainz' sportsdirektør, Martin Schmidt, har ikke andet end gode ord om Bo Henriksen:
"Han (Bo Henriksen, red.) er fantastisk til at motivere folk, og han er en fantastisk fyr. Ros til ham og hans stab. Jeg tror ikke, der findes en sværere udfordring end det var at overtage et hold i den situation," udtaler han til det til Sky Sports ifølge Kicker.
Danskeren, som har en helt særlig evne til at inspirere og motivere, har især brugt ét ord i den tyske Bundesliga-klub:
"Jeg tror, vi har hørt ordet "brave" (modig, red.) 100.000 gange på 13 uger. Han kom ind i hovederne (på spillerne, red.). Han lærte dem at tro på det. Han vendte alles tankegang," fortæller sportsdirektøren.
I går sikrede Mainz sig endegyldigt en sæson mere i Bundesligaen, da de slog Wolfsburg 3-1 på udebane.
Sejren cementerede Bo Henriksens position som en effektiv og inspirerende leder, der formår at få det bedste ud af sine spillere - selv under pres.
Henriksens tid i Mainz har vist, at han kan håndtere store udfordringer og vende negative situationer til positive. Der er ingen tvivl om, at han - med danskerbriller på - er én af de allermest spændende trænere lige nu.
Fodbold
Tennis