Bruno Fernandes afslører Van Nistelrooys hemmelighed

Af: Jesper Bengtson

|

12/11/2024 08:38

Fodbold
Foto: Catherine Ivill/Getty Images
Foto: Catherine Ivill/Getty Images
Bruno Fernandes fortæller nu, hvordan Van Nistelrooy fik vendt op og ned på resultaterne.

Mest læste i dag

Bruno Fernandes har ikke andet end flotte ord om Manchester Uniteds midlertidige manager, Ruud van Nistelrooy.

Van Nistelrooy, der har været ved roret i fire kampe, har ført holdet til tre sejre og en enkelt uafgjort, hvilket må anses for at være mere end godkendt.

Den portugisiske anfører fortæller nu, hvordan Van Nistelrooy har fokuseret på at hæve moralen og skabe en mere positiv stemning blandt spillerne.

Det skriver mediet Manchester Evening News.

Ifølge Fernandes var energien lav efter Ten Hags afgang, og spillerne manglede både selvtillid og motivation.

Van Nistelrooy greb derfor træningen an med en let og legende tilgang. Han introducerede flere små konkurrencer og kamplignende situationer, som fik spillerne til at smile og finde glæde ved træningen igen.

Den portugisiske anfører mener, at det friske pust ikke kun var med til at løfte humøret, men også styrkede sammenholdet i truppen.

På trods af sin succes som midlertidig træner er Van Nistelrooys fremtid i klubben usikker.

Den tidligere United-angriber fortæller, at han afventer en endelig beslutning fra klubbens ledelse om, hvorvidt han får en mere permanent rolle eller ej.