Af: Jesper Bengtson
|
24/06/2024 16:19
Mest læste i dag
Cristiano Ronaldo har længe været en af de mest omtalte figurer i fodboldverdenen.
Sidste sommer forlod Ronaldo den europæiske scene for at spille i Saudi-Arabien med Al-Nassr, hvilket udløste en bred vifte af reaktioner.
Da det kom frem, at den i dag 39-årige portugiser skulle skifte til Saudi-Arabien, udtalte han, at ligaen er bedre end den franske Ligue 1.
Therese Strömberg fra Expressen var én af dem, der ikke var glad for Ronaldos kommentarer, skriver TV 2 Norge:
"At han er interesseret i at hjælpe en liga til at vokse, som han seriøst mener er bedre end den franske, er selvfølgelig noget sludder," skrev hun og påpegede også at han - trods sin alder - har problemer med opførslen:
"En af verdens bedste fodboldspillere gennem tiderne er 39 år, men han opfører sig som et barn."
I den nylige 2-1-sejr mod Tjekkiet skrev Ronaldo historie som den første spiller til at deltage i seks EM-turneringer.
TV 2 Norges fodboldekspert, Jesper Mathisen, synes, at det klæder Ronaldo, at han indimellem lader følelserne få frit løb:
"Ronaldo har gennem sin karriere til tider opført sig som et barn på banen, og personligt synes jeg, det er godt at se, at han stadig gør det, selvom han er næsten 40 år."
Da Ronaldo efterhånden er en ældre herre og ikke længere spiller i Europa, er der flere, der har sat spørgsmålstegn ved, om han fortjener at være med.
Roberto Martínez, der er portugisisk landstræner, har forsvaret sin beslutning om at tage Ronaldo med med følgende ord:
"Der bliver ikke udtaget nogen til landsholdet, bare fordi de har et navn. Ronaldo scorede 50 mål i 51 kampe for sit hold, og han scorede ni mål for os i EM-kvalifikationen."
Selvom Ronaldo ikke scorede i åbningskampen mod Tjekkiet, er hans jagt på flere rekorder stadig i gang. Den 39-årige kan nemlig blive den ældste målscorer i EM's historie.
Fodbold
Tennis