Selvom Cristiano Ronaldo er fyldt 39 år, fortsætter han med at brilliere.
Med hans præstationer for både landsholdet og Al Nassr forbliver han relevant, på trods af at unge talenter presser på.
Det er ikke nogen hemmelighed, at Ronaldo har en ambition om at nå 1000 mål, inden karrieren går på hæld, og i skrivende stund har han lavet 908 kasser.
I et interview med den spanske avis Marca afslører han dog, at fremtiden ikke længere er hans primære fokus.
Sådan skriver Bold.
"Jeg indrømmer, at jeg har sat mig det mål. Hvis jeg når 1000 mål, er det fantastisk. Hvis ikke, er der stadig ingen, der har scoret flere mål end mig," siger han og fortsætter:
"Vi behøver ikke tænke langsigtet. Jeg kan ikke længere tænke langsigtet. For mig handler det om at leve i nuet og nyde øjeblikket."
Ronaldo lever nu efter et princip om at værdsætte øjeblikket – og det lader til at være en styrke, som fortsat vil drive ham i jagten på flere mål og flere succeser.
Som en af verdens bedste fodboldspillere tjener Ronaldo også ganske pænt. Faktisk tjener han flere milliarder på årlig basis.
Det kan du læse mere om i artiklen herunder.